Vi søger dygtige og ansvarlige turguider med eventyr i blodet og med mod på at arbejde i Grønland.

Vi søger dygtige og ansvarlige turguider med eventyr i blodet og med mod på at arbejde i Grønland.

Har du lyst til at få en helt unik arbejdsoplevelse i en del af verden hvor vejret til stadighed er afgørende for hvorledes arbejdsdagen udvikler sig?

Har du stort erhvervskørekort og et stort engagement, kan du opleve Grønland og Kangerlussuaq på første parket og endda få en god løn for det. Vi garanterer at der ikke er to dage der er ens. Vores guider har det til fælles, at de elsker den storslåede Grønlandske natur og er glade for at formidle deres oplevelser og viden til gæsterne.

Du skal som guide have lyst til at servicere vores gæster i meget stor udstrækning, og gå gennem ild og vand for dem. Det er dette engagement, der skal være din væsentligste drivkraft. Selvfølgelig skal du også have lyst til at engagere dig i samfundet og deltage i det sociale liv.

 

Hvem er du?

Du skal være åben, udadvendt, stabil, serviceminded, have masser af godt humør og brænde for dit arbejde. Du skal sætte en ære i at give vore gæster en enestående oplevelse hver dag.

 

Kvalifikationer

  • En social indstilling og et åbent væsen
  • Erfaring med friluftsliv/aktiv ferie
  • Rutineret chauffør med stort erhvervskørekort
  • Generel viden om Grønland vil være en fordel og vi foretrækker en person med en vis modenhed og gennemslagskraft.
  • Gode sprogkundskaber: minimum dansk og engelsk, men også gerne grønlandsk og tysk

 

Jobbet

Vi tilbyder en fast stilling eller en tidsbestemt kontrakt, med gode lønforhold og mulighed for lang ferie uden for højsæsonen. Vi tilbyder ligeledes logi mod delvis egenbetaling. Du vil gennemgå vores interne guideuddannelse, så du på betryggende vis selvstændigt kan køre vores gæster ud i landskabet og guide dem sikkert rundt derude.

Du vil derigennem får mange gode oplevelser sammen med gæster, kolleger og samarbejdspartnere og opleve det fantastiske Grønland

 

Tiltrædelse

Efter aftale.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørgen Larsen på jla@aac.gl eller ringe på +299 52 45 98.

 

Ansøgning: Ansøgning og CV sendes til jla@aac.gl

 

 

Albatros Arctic Circle er et af Grønlands førende In-comming selskaber. Vi er 25 glade kollegaer der tager sig godt af turisterne i Kangerlussuaq. Vi driver Restaurant, 2 vandrehjem, souvenirbutikker og eget autoværksted.