Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2017

Kirke- og kulturmedarbejder

20 t/uge

Trinitatis Kirke i København

Trinitatis Kirke i København søger kirke- og kulturmedarbejder til Natkirken

TRINITATIS KIRKES MENIGHEDSRAAD

Trinitatis Kirke i København søger kirke- og kulturmedarbejder til Natkirken Trinitatis Kirke ved Rundetårn søger en kirke- og kulturmedarbejder 20 timer/ugen. Der refereres til natkirkepræsten. Stillingen indebærer blandt andet:

  • Booking af bands, artister, kunstnere, performere eller lign. samt koordinering af deres medvirken ved natkirkegudstjenesterne og andre arrangementer.
  • Afvikling af natkirkens gudstjenester og arrangementer, herunder opstilling, teknik, lydoptagelser samt diverse praktiske opgaver.
  • Ansvar for PR, herunder sociale medier, plakater og programmer.

Vi søger en medarbejder, der

  • Har teknisk kunnen inden for lyd, lys, lydoptagelse og opstilling af gear m.m. Har kendskab til og føling med, hvad der rør sig i det rytmiske musikliv og andre kulturkredse.
  • Er åben, venlig, serviceminded, kan lide at være blandt mennesker og har lyst til at arbejde i en kirke.
  • Er stabil, selvstændig og tager fat. Kan lide at have overblik og tænke fremad.
  • Er indstillet på at samarbejde og sparre med natkirkepræsten.
  • Er fysisk robust og er indstillet på også at klare praktiske opgaver og oprydning i forbindelse med afvikling.
  • Kan arbejde tirsdage i tidsrummet ca. 16-24 og ved særlige arrangementer som kulturnat, festivaler eller lign. Den øvrige arbejdstid er fleksibel og aftales med natkirkepræsten.

Hvis du har særlige kvalifikationer eller erfaring med løsning af andre opgaver ved en kirke, så skriv det i din ansøgning.

Om Trinitatis Natkirke:

Trinitatis Natkirke er del af Trinitatis Kirke, en citykirke med stort aktivitetsniveau i hjertet af København. Natkirken finder sted hver tirsdag kl. ca. 20-22.30, hvor mange kommer forbi til en gudstjeneste, hvor der leges med liturgien og forskellige udtryksformer, findes andre veje ind i de store eksistentielle spørgsmål, som kirken altid har behandlet. Trinitatis Natkirke er kirke for unge, rettet mod unge og skabt af unge. Vi tror i Natkirken, at det kristne budskab kan have en afgørende betydning i ethvert menneskes liv, og at kristendommen kan finde en plads i en hvilken som helst kultur – det gælder også en moderne pulserende storbykultur.

Ansættelsesforhold:

Stillingen er ledig fra 1. oktober 2017. Aften – og weekendarbejde må påregnes. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Ansættelsen sker i henhold til CO10-fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejdere samt det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.  Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk ;

Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgerens kompetenceniveau, jf. cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktion.    Lønnen fastsættes inden for lønintervallet for kirke- og kulturmedarbejdere, som ligger mellem 262.132-347.325 kr., hvis kompetencekravet IKKE opfyldes, og mellem 275.239-393.198 kr., hvis de opfyldes. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.000 kr. (beløbene er pr. 31.03.2012). Løn og tillæg kvoteres efter ansættelsesbrøk 20/37.

Der vil være 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest.

Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til natkirkepræst, Anne Edmond Pedersen, tlf. 30299324.

Ansøgningsfrist: 15. september 2017 kl. 12:00.

Ansøgninger

modtages kun elektronisk og sendes til: 7003fortrolig@sogn.dk. For yderligere information se http://www.trinitatiskirke.dk og  http://www.trinitatisnatkirke.dk

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

coaching Løbende optag Øst for Storebælt Skype Vest for Storebælt
Henter jobs...