Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 september 2017

Kanalredaktør til P3

P3, DR Byen KBH C

Kanalredaktør til P3

Elsker du radio? Vil du stå i spidsen for at udvikle fremtidens P3, som skal sætte nye standarder for kvalitetsradio til unge? Har du dyb indsigt i unges brug af radio såvel som andre medier?

Kan du formulere en klar strategi og samtidig smitte andre med dit enorme engagement? Har du udtalte samarbejdsevner og holdånd? Så er det dig, vi leder efter, som ny kanalredaktør for P3.

Om P3 

P3 er det mest populære radiobrand blandt unge. P3 er især kendt for ærlige, udfordrende og underholdende programmer indenfor aktualitet, musik, satire og sport. I de kommende år vil kanalen gennemgå en markant udvikling, som skal sikre, at den forbliver relevant for nye generationer.

P3 er samtidig en del af DRs tværgående indsats for yngre mediebrugere. I de kommende år skal der produceres mere indhold, der har aftryk på tværs af P3, DR3, dr.dk, sociale medier m.m. En vigtig del af kanalredaktørens arbejde består derfor i at samarbejde tæt med redaktioner om nye tværmedielle koncepter.

Om jobbet som kanalredaktør 

Kanalredaktøren for P3 har ansvaret for kanalens strategi og brand. Det er kanalredaktørens opgave at udvikle kanalen og være på forkant med markedstendenser, målgruppebevægelser og andet, der kan have indflydelse på, hvordan P3 skal lyde i fremtiden. Du kommer til at indgå i en gruppe af kanalredaktører for DRs øvrige radiokanaler og referere direkte til DRs Radiochef. Din tætteste samarbejdspartner er redaktionschefen for P3, som har den daglige kontakt til det redaktionelle miljø.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Udvikle P3s fremtidige strategi og indholdsretning og bidrage til at løfte DRs indsats for unge.
  • Klart og tydeligt kommunikere strategi og retning, så alle forstår, hvor vi skal hen.
  • Skabe en tæt og frugtbar relation til P3s redaktionschef, som omsætter strategi til handling.
  • Drive kanalens udvikling og løbende sikre kvaliteten af P3s satsninger og lanceringer.

Kvalifikationer og erfaring 

  • Dyb indsigt i mediemarkedet – herunder især unges brug af medier og nye digitale platforme.
  • Erfaring med strategisk arbejde og brandudvikling.
  • Erfaring med medieproduktion og/eller redaktionelle miljøer.
  • Publicistiske ambitioner – især for P3s indholdsområder musik, satire, nyheder/aktualitet og sport.
  • Stærke kommunikationsevner – sprogligt såvel som skriftligt.
  • Udtalt samarbejdsevne og holdånd.

Tiltrædelse:Hurtigst muligt.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit miljø og metro lige til døren. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte radiochef Gustav Lützhøft på 60214141 / gulu@dr.dk

Ansøgningsfrist: Onsdag den 13. september 2017.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.

Kontakt os

Gustav Lützhøft
60214141 / gulu@dr.dk

Send ansøgning

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

coaching Løbende optag Øst for Storebælt Skype Vest for Storebælt
Henter jobs...