Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 september 2017

Organist

7 t/uge

Diernæs Menighedsråd, Faaborg

Da vores engagerede organist gennem mange år søger nye udfordringer er stillingen ledig til besættelse pr. 1. november 2017.

Stillingen er på 7 timer pr. uge. Der afholdes gudstjeneste hver søndag, heraf aftenmusikgudstjeneste en gang om måneden. Tirsdage en gang om måned afholdes gudstjeneste i Prices Havecentret. Der vil også forekomme anden kirkelig handling som dåb, vielse og begravelse/bisættelse. 4-6 gange årligt vil der være fællessang ved arrangementer i kirken og Kirkeladen med organist.

Diernæs sogn er en del af Faaborg, Avernakø og Lyø pastorat med fælles præster i alle fire sogne. I Diernæs er der ca. 1200 folkekirkemedlemmer.

Derfor søger vi lige netop dig, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med vores fire præster, to kirkesangere, kirketjener og menighedsråd. Fælles for os alle er, at vi er engagerede, har lyst til og er glade for at arbejde sammen og skabe et godt fundament for at virke som et aktiv for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i vores sogn.

Er det noget, der passer til dig og har du organistuddannelse eller anden musikalsk baggrund, vil vi se frem til at høre fra dig.

Løn efter aftale.

Ansøgningsfrist: 17. september.

Samtaler og spilleprøve i uge 38.

Du er meget velkommen til at ringe om yderligere oplysninger til:

Lene Leth
Formand for Diernæs menighedsråd
Tlf.: 21 96 79 25Eller

Jørgen Elmelund Christensen
Kontaktperson i Diernæs Menighedsråd
Tlf.: 22 47 47 64

Ansøgning

Ansøgning sendes til lene.leth.jensen@gmail.com.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...