Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2017

Didaktiker med musik som linjefag

Deltid

Rådmandsgades Skole, KBH

Vi søger en knivskarp, dygtig didaktiker med musik som linjefag til indskolingen/mellemtrin på Rådmandsgades Skole.  

Rådmandsgades Skole er en folkeskole beliggende i Københavns Kommune i område Nørrebro-Bispebjerg. Vi er en skole med en stor mangfoldighed af kulturer, hvilket skolen afspejler i sin elevsammensætning.

Vi er en afdelingsopdelt skole, beliggende på to matrikler, med 570 aktive elever fordelt på 0.- 9. klasse samt en modtageklasse.
79 engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. Vi har en hverdag med mange udfordringer, som løses af en robust og stabil medarbejdergruppe i et godt psykisk arbejdsmiljø.

På Rådmandsgades Skole har vi igangsat en udvikling, hvor alle lærere arbejder med Systemisk Funktionel Lingvistik som udgangspunkt for sprogarbejdet i alle fag. Herunder hører arbejdet med R2L og Rådmandsgades Skoles undervisningsmodel. Som lærer på skolen vil du være en naturlig og aktiv del af udviklingen.

Vi søger en lærer, der kan varetage undervisning i musik, og derudover varetage billedkunst og understøttende undervisning. Stillingen er en deltidsstilling ca. 70% ansættelse alt efter aftale

Vi forventer, at du:  

  • er læreruddannet
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • kan håndtere en bredt sammensat elevgruppe
  • ser teamsamarbejdet og den fælles forberedelse som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet

Vi tilbyder til gengæld 

  • Gode og engagerede kollegaer
  • En støttende ledelse
  • En flok glade og livlige elever

Yderligere oplysninger  

Vil du vide mere om vores skole, kan du klikke dig ind på vores hjemmeside på adressen www.rmg.kk.dk eller ringe til konstitueret skoleleder Martin Wåhlin på 3366 4042 eller souschef Inemette Frandsen 3366 4020.

Løn- og ansættelsesvilkår    

Stillingen er en deltidsstilling. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt tages referencer.
Eksamensbevis og eventuelle referencer skal vedhæftes ansøgningen.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 15. september 2017.

Søg stillingen

 

Kilde: http://www.kk.dk/indhold/musiklaerer-til-raadmandsgades-skole
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...