Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 september 2017

Musikterapeut på Hospice

24-28 t/uge

Sct. Maria Hospice, Vejle

Musikterapeut på Hospice

Et meningsfuldt job hvor du med musik lindrer uhelbredeligt syge menneskers lidelser.  

Da vores musikterapeut gennem mange år har valgt at flytte til Sjælland, søger vi en person M/K, der kan matche samarbejdet mellem en stor gruppe engagerede frivillige og et højt kvalificeret faguddannet personale.

Stillingen er på 24-28 timer om ugen. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt i forhold til opgaver, så der må også påregnes aften arbejdstid.
Stillingen ønskes besat pr. 15. november, hvor der vil være et overlap med den nuværende musikterapeut til introduktion.

På Sct. Maria Hospice arbejder vi med livskvalitet ud fra en betragtning om, at livet har værdi til det ophører. Vi er alle på mange forskellige måder med til at skabe rammerne for, at patienter og pårørende kan opleve størst mulig livskvalitet i den sidste tid.

Hospicefilosofiens værdier som åbenhed, rummelighed og respekt for medmennesket forventes at være en del af dit værdigrundlag og som musikterapeut forventer vi, at du ligeledes arbejder med fælles mål og det gode arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du har flere års interesse og erfaring med musik, at du kan spille på flere instrumenter, ligeledes må du gerne besidde en god sangstemme.

Vi er et hus med traditioner og en levende kultur, som du vil være en aktiv medskaber af.

Om dig ønsker vi at du:  

  • Er cand.mag i musikterapi, gerne erfaring med terapeutiske processer
  • Gerne erfaring fra arbejde med alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende
  • Har vilje og evne til tværfagligt samarbejde
  • Har interesse for og opdateret klinisk og teoretisk viden om musikterapi inden for palliation
  • Har gode kommunikationsevner
  • Arbejder kontinuerligt og kreativt med udvikling af musikken på hospice
  • Har blik for æstetikken, stemningers betydning for oplevelse af tillid, tryghed og hjemlighed
  • Har menneskelig indsigt og forståelse for et godt fysisk og psykisk udviklende arbejdsmiljø på en arbejdsplads, hvor der er stor fokus på de eksistentielle vilkår
  • Har et godt overblik med sans for detaljen og forstår at prioritere
  • Er lydhør, nysgerrig, tydelig og inspirerende i din kommunikation
  • Besidder en vis robusthed – ved hvem du er og hvad du står for
  • Har et positivt livssyn, besidder humor og et godt humør.

Vi kan tilbyde dig et job:  

  • Hvor vi har patientens og de pårørendes behov i fokus
  • Hvor værdier omsættes til handling og kultur er noget, vi skaber sammen
  • Med et udførligt oplærings- og introduktionsprogram
  • På en spændende og anderledes arbejdsplads med glade kolleger og frivillige, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Har dette din interesse og vil du vide mere,

kan du få yderligere oplysninger hos Hospicechef Charlotte Pugh på tlf. 99 44 09 50, e-mail: charlotte.pugh@rsyd.dk eller Musikterapeut Leif Birger Rasmussen på tlf. 99 44 09 50, e-mail: leif.birger.rasmussen@hospice.rsyd.dk
 

Ansøgningsfrist:

Motiveret ansøgning (gerne med billede) sendes senest d. 13. september 2017.

Ansættelsessamtaler:

Afholdes mandag den 18. september 2017.

Løn og ansættelsesforhold:

Efter gældende overenskomst på området.

Der gøres opmærksom på, at Sct. Maria Hospice er en røgfri arbejdsplads.

Se mere om Sct. Maria Hospice på hjemmesiden; www.sctmariahospice.dk

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=201279&DepartmentId=7187&MediaId=2897
Annonce
Henter jobs...