Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 september 2017

Journalist

HANSENBERG, Kolding

Tænker du ud af boksen og skriver som en drøm? Ved du, hvad der skaber værdi for vores målgrupper? Så grib chancen for at præge HANSENBERGs kommunikation og markedsføring på digitale platforme og i traditionelle medier.

Jobbet

Med afsæt i HANSENBERGs kommunikations- og markedsføringsstrategi sætter du dit tydelige aftryk på arbejdet i Kommunikationsafdelingen. HANSENBERG har et stærkt brand, som du skal være med til at styrke yderligere.

Din væsentligste opgave er at sikre en rød tråd i HANSENBERGs kommunikation, som omfatter både trykte og digitale medier.

Du udarbejder pressemeddelelser, dækker events og sætter ord på de mange spændende aktiviteter, der er på skolen. Den ene dag skriver du artikler og laver interviews, den næste dag bidrager du til faktaarket på en uddannelse og laver hashtags på Instagram.

Du udvikler markedsføringsmateriale fra idé til produkt i mange afskygninger. Skolens grafiske afdeling understøtter dine tekster og idéer med layout. Du gennemfører kampagner på de sociale medier og mestrer den tekniske opsætning i den forbindelse.

Du har tæt kontakt til både skolens ledere, lærere og elever samt eksterne samarbejdspartnere. Du skal understøtte, at elever og medarbejdere i stigende grad bidrager med oplevelser, billeder og videoklip fra dagligdagen.

Kommunikationsafdelingen består af dig og en kollega. Sparring, samarbejde, videndeling og fleksibilitet er derfor en selvfølge. Sammen udgør I den daglige redaktion, som skal sikre et højt og relevant informationsniveau – både internt og eksternt. I udarbejder og opdaterer løbende skolens markedsføringsplan i tæt dialog med ledelsen og andre væsentlige interessenter.

Der er en høj grad af frihed i stillingen, samtidig med at der også er mange deadlines, som skal overholdes. Din profil Du er udadvendt og god til at gå i dialog med unge. Du er arbejdsom, nyder stor respekt for din faglighed og evner at begejstre dem, du samarbejder med. Du er skarp i din prioritering, arbejder struktureret og sikrer opfølgning på de aftaler, der indgås. Du er fleksibel og arbejder meget selvstændigt.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet journalist
  • har minimum 5 års erhvervserfaring og er vant til pressekontakt
  • har erfaring med kommunikation og markedsføring på digitale og sociale medier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes på fuld tid i henhold til gældende overenskomst. Pensionsordning efter gældende regler. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Tiltrædelse den 1. november 2017.

Sådan søger du

Du søger via skolens hjemmeside www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV sammen med relevante eksamensbeviser senest torsdag den 14. september 2017 kl. 8.00. Samtaler afholdes onsdag den 27. september 2017.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-leder Thomas Krabbe på tlf. 6194 0460 eller tk@hansenberg.dk.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.

HANSENBERG er en moderne erhvervsskole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, EUX, 10. klasse samt 7 studieretninger på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Hvert år er der flere end 3.500 elever, der vælger at uddanne sig hos os i kortere eller længere uddannelses­forløb. Vi tager ansvar for, at den enkelte elev får lærelyst og erhvervskompetence.

Som medarbejder får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af fællesskabet på HANSENBERG med mere end 250 kolleger på vores 3 adresser i Kolding.

Send ansøgning

 

Kilde: ofir.dk
Annonce
Annonce

Booking – sådan gør du!

kursus
29 novEsbjerg
30 novOdense

Kom i gang med at skaffe jobs!

Læs mere
Henter jobs...