Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 november 2017

Retouchør

ONLY, Brande

Er du en dygtig Retouchør med et skarpt øje for detaljer og kvalitet?  
 
Vi søger nu en Retouchør med stærke kompetencer indenfor billedredigering, som har lyst til at blive en del af vores ambitiøse og dedikerede marketingteam.

Bliv en del af ONLY

ONLY været på en forrygende rejse igennem de sidste fem år. Vi har næsten tredoblet omsætningen, og vores forretningsplan har vist sig at være rigtig. Vores primære fokus har været på to ting – vores produkter og vores medarbejdere – og vi tror på, at involvering og ansvar er den måde, vi bedst udvikler vores forretning og hinanden. Vi ønsker en organisation, hvor vores ledere og medarbejdere bliver udfordret i dagligdagen, og hvor ambitiøse mål sætter standarden for det, vi skal nå. Det, vi gjorde godt i går, skal vi gøre endnu bedre i morgen!

Afdelingen

I ONLY Marketing arbejder vi hver dag med at sikre ONLYs samlede udtryk på tværs af landegrænser. Vi arbejder globalt og har en stor berøringsflade med ONLYs øvrige afdelinger, så vi løbende er på forkant med nye marketingsaktiviteter. Du bliver en del af et team på 29 engagerede kolleger i en afvekslende marketingsafdeling, hvor vi udover ONLY også løser opgaver for vores subbrands. Du bliver en del af et energisk, kreativt og inspirerende miljø, hvor vi i en travl hverdag løbende udvikler vores aktiviteter og dermed bidrager til optimering af forretningen.

Jobbet

Som Retouchør hos ONLY Marketing får du ansvaret for post-production processen på vores billedmateriale til look books, kampagner og andet billedmateriale, hvor du udover retouchering sikrer ensartethed i udtrykket.

Din rolle omfatter alle aspekter af arbejdsgangen:

  • Kommentering af billedmateriale
  • Retouchering og clean up af billeder (f.eks. uønskede folder i tøjet, farvetoner, udjævning af hudtone mm.) for at sikre kundeoplevelsen
  • Sikre konsistens i farver i alle produkter
  • Matche billeder fra forskellige kameraer og sets og sikre ensartethed i look/farver på de forskellige optagelser
  • Vedligeholde fil- og folderstruktur samt opdatering af fotodatabase
  • Tæt samarbejde og dialog med kolleger for at sikre, at billedmateriale møder forretningens krav
  • Der er tale om en 37 timers stilling, men der vil være behov for at noget af arbejdet udføres udenfor almindelig arbejdstid.

Kvalifikationer 

  • Baggrund som fotograf eller grafiker
  • Solid erfaring med retouchering
  • Erfaring med mode er en fordel
  • Rutineret bruger af Adobe Photoshop
  • Stærk billedforståelse og æstetisk sans
  • Selvstændig og initiativrig
  • Kreativ og med øje for kvalitet og detaljer

Personlighed

Vi lægger vægt på, at du er kreativ, omhyggelig og ambitiøs i forhold til billedkvalitet og grafisk arbejde, samt at du holder dig opdateret på nye tendenser og teknikker inden for området. Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, er proaktiv og kan arbejde struktureret. Du trives i et ungt og dynamisk miljø og forstår vigtigheden i at levere kvalitet hver gang, også under tætte deadlines.

Vi glæder os til at høre fra dig 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi ser meget gerne, at du vedlægger et udsnit af dit arbejde. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene Dyhr på 5215 2238. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 18. november 2017. Vi afholder samtaler løbende.

Arbejdssted: Brande

About ONLY 

ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group. 
 
Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, USA and South Africa, both retail and wholesale shops. 
ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments.  
 
For more information, please go to www.only.com or www.bestseller.com. 

Ansøg

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...