Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 november 2017

Indlands­redaktør

DR Nyheder, DR Byen KBH

DR Nyheder søger stærk indlandsredaktør

Vi er DR Nyheders største og mest slagkraftige fagredaktion, som hver eneste dag beskæftiger os med de største og vigtigste historier til TV AVISEN, 21Søndag, dr.dk, P1 og P4 Radioaviserne. Vi leverer færdige indslag og artikler, men står også for materiale-indsamling og for alle liveomstillinger.

Som indlandsredaktør arbejder du tæt sammen med redaktørerne på de øvrige inputredaktioner (Udland, Erhverv/Økonomi og Christiansborg-redaktionen). Du er ansvarlig for, at hele DR Nyheder er på rette spor fra morgen til aften og vi forventer derfor, at du er en ekstraordinær god journalist, som på kort tid kan måle og veje historier og prioritere dem herefter.

Blandt opgaverne er at:

  • Sikre, at DR Nyheder vinder dagens vigtigste historier og omprioritere, hvis der opstår nye og bedre historier
  • Have en særlig evne til at se videreudviklingen af en væsentlig historie – og turde gå efter den
  • Have et godt blik for, hvilke væsentlige historier, som optager danskerne i hele landet lige nu
  • Sikre en stærk journalistisk faglighed og høj etik i vores historier
  • Understøtte og udvikle samarbejdet mellem vores forskellige platforme og vores fagredaktioner
  • Kommunikere med hele huset om vigtige beslutninger på dine historier
  • Være en stærkt mødeleder og have det godt med at stå i spidsen for Danmarks største newsroom på dagen

Vi forestiller os, at du er redaktør i dag og har beskæftiget dig med nyheder i flere år. Det er en fordel, hvis du har erfaring med nye digitale platforme og/eller tv/radio, men det vigtigste er, at dit faglige niveau er tårnhøjt og at du er en stærk leder. Desuden skal du være et rart menneske, som kan samarbejde med alle.

Du kommer til at spille på DR’s største nyhedsklaver, så du forventes at have et ekstraordinært stort overblik.

Du kommer til at arbejde sammen med landets mest omstillingsparate og ihærdige redaktører og reportere, som altid går den ekstra mil for historien. Vi sætter en ære i at have det sjovt med hinanden – både når vi er på vagt, og når vi har fri.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Kirsten Marie Svendsen (28 54 06 41 – kmq@dr.dk) eller ledende indlandsredaktør Mads Damm (29 43 19 59 – damm@dr.dk), hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er mandag den 20. november 2018 kl. 23:59.

I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Søg stillingen

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

Tjen penge på din egen YouTube-kanal

kursus
27 novKøbenhavn
3 decKøbenhavn

Start din egen kanal og tjen penge på reklamer og rettigheder

Læs mere
Henter jobs...