Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 november 2017

Kommunikations- og presserådgiver

DR Byen, Rådgivning, Strategi og Kommunikation

DR søger kommunikations- og presserådgiver

Drømmer du om at gøre danskerne klogere på stærkt DR-indhold, og har du samtidig bundsolid erfaring med kommunikations- og pressearbejde? Så er du måske vores nye kollega i DR Kommunikation og Presse.

Vi har desværre sagt farvel til en god kollega og søger derfor en ny presserådgiver til teamet Programpresse. Teamet understøtter public service-opgaven gennem omtale og debat af relevant programindhold. Du får blandt andet ansvaret for at håndtere kommunikationen af større projekter hos DR Drama, tværgående satsninger, nye programmer samt være ansvarlig for pressehåndtering til store tv-shows.

Som presserådgiver i Programpresse og som en del af DR Kommunikation og Presse får du en række dygtige og engagerede kollegaer. Vi har i kommunikationsafdelingen også ansvaret for DRs eksterne og interne kommunikation. Det er vigtigt for os, at du både er en god presserådgiver, en sikker projektleder og en kompetent kommunikatør, der er vant til at arbejde med hele kommunikationspaletten.

Den ideelle kandidat:

  • Har erfaring med presserådgivning fra virksomhed, bureau eller større organisation og kan levere sikker og nuanceret rådgivning på redaktør- og direktørniveau
  • Evner at tænke presse- og kommunikationsrådgivning i en konkret sag ind i en større virksomhedsstrategisk ramme og den politiske kontekst, som DR agerer i
  • Har dokumenteret erfaring med at bringe hele kommunikationsporteføljen i spil – udarbejde kommunikationsstrategi og -plan, indsalg af historier, gennemføre budskabstræning, skrive pressemeddelelser og navigere på sociale medier
  • Har erfaring med presselanceringer – herunder planlægning, koordinering og afholdelse af pressemøder
  • Har erfaring som projektleder og kan bevare det store overblik samt have styr på detaljen
  • Skal være i stand til at arbejde selvstændigt og påtage sig ansvaret for den kommunikationsstrategiske udvikling af et område
  • Har et godt journalistnetværk samt er vant til at arbejde med sociale medier og influenter
  • Har en skarp og flydende pen samt journalistisk tæft.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine Krag Kirchhoff, teamleder i DR Kommunikation og Presse på telefonnummer: 21 44 08 99 eller mail tiki@dr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Ansøgningsfristen er torsdag den 16. november 2017.

OM DR

I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Søg stillingen

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

Tjen penge på din egen YouTube-kanal

kursus
27 novKøbenhavn
3 decKøbenhavn

Start din egen kanal og tjen penge på reklamer og rettigheder

Læs mere
Henter jobs...