Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 november 2017

Lys- og AV-tekniker

Vejle Musikteater

Har du stærke kompetencer inden for lys og AV teknik, og har du lyst til at indgå i et af landets bedste tekniske teams?  
Vejle Musikteater søger en m/k, som kan indgå på fuld tid i vores team af kompetente og ambitiøse teknikere.

Vejle Musikteater er et facility house, hvor vi faciliterer, håndterer og servicerer forskellige produktioner. Derfor er det afgørende, at du værdsætter en forskelligartet hverdag.

Teamet, du skal indgå i, består af en teamleder, projektleder lyd/sceneteknik, dig og en eventteknikerelev. Hverdagen er præget af en uformel tone med respekt for hinandens fagområder og meninger. Alle er ambitiøse og går gerne en ekstra meter for at hjælpe hinanden og yde den bedste service for musikteatrets gæster. Da vi arbejder på tværs i teamet, skal du kunne udføre basisopgaver på andre fagområder end dit eget.

Stillingen er baseret på en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, men dine arbejdstider vil være svingende i forhold til musikteatrets aktivitetsniveau.

Tiltrædelse er 1. januar 2018, men vi venter gerne på den rette kandidat

Dine kvalifikationer 

Stor erfaring med:

  • Planlægning af arrangementer – personale, tid mv.
  • Afvikling af forskellige typer af arrangementer
  • Projektarbejde – fra start til slut.
  • Programmering og afvikling af lys
  • Truckcertifikat er en fordel

Du kan med fordel have kendskab til:

  • Projektplanlægning og udførelse
  • Motorkraner og rigging
  • Servicering af div. lysudstyr
  • Øvrige fagområder, som ligger uden for dine spidskompetencer
  • Wysiwyg eller anden simulationsværktøj
  • Installationsarbejde

Vi tilbyder dig 

  • En spændende arbejdsplads med mange forskellige opgaver, hvor der er fart over feltet men også plads til fordybelse i eget fagområde
  • Engagerede kollegaer, som sætter en ære i at yde det bedste – både over for kunder og hinanden
  • En arbejdsplads hvor overliggeren sættes højt, og der hele tiden arbejdes med at udvikle teatret og medarbejderne.

… og en garanti for, at du ikke kommer til at kede dig.

Ansættelsesvilkår 

Løn efter gældende overenskomst for kulturteknikere.
Ansøgningsfrist er d. 22. november 2017.
Forventet start 1. januar 2018 – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Din ansøgning bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Om os 

Vejle Musikteater er et ambitiøst musikteater hvor vores vision er at bringe mennesker og oplevelser sammen.

Vores værdier er:

  • Vi er glade professionelle, der spiller hinanden gode og udviser tillid og respekt.
  • Vi samarbejder i et forpligtende fællesskab, for sammen at opnå succesoplevelsen.
  • Vi er nysgerrige og stræber efter at nå nye mål på en innovativ og nyskabende måde.
  • Vi har plads til kaos – og med kant i organisationen skaber vi store oplevelser.
  • Vi værdsætter det sociale sammenhold på tværs af hele organisationen – og øger dermed arbejdsglæden.

Flere oplysninger 

Du kan finde yderligere information om Vejle Musikteater på www.vejlemusikteater.dk eller kontakte Tor Bundgaard Futtrup, drifts- og souschef, på tlf. 79 43 20 35 eller torfu@vejle.dk.

Ansøgningsfrist
22. november 2017

Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

Send ansøgning

 

Kilde: ofir.dk
Annonce
Annonce

Booking – sådan gør du!

kursus
29 novEsbjerg
30 novOdense

Kom i gang med at skaffe jobs!

Læs mere
Henter jobs...