Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 november 2017

DIGITAL REDAKTØR

IDÉNYT, KBH

IDÉNYT SØGER DIGITAL REDAKTØR

ER DU JOURNALIST, VANT TIL AT ARBEJDE MED DIGITALE MEDIER OG ER INTERESSERET I AT SÆTTE DEN REDAKTIONELLE RETNING FOR DANMARKS STØRSTE HUS- OG HAVE-MAGASIN DIGITALT?
Vil du være med til at skabe retningen for Danmarks største medie til hus- og have-ejere?

Så kan du blive den digitale redaktør, som idényt.dk netop nu er på jagt efter.

idényt er Danmarks mest læste magasin til hus- og have-ejere med over 1 million læsere af hver udgave og digitalt kigger en over halv million mennesker med hver måned.

Og digitalt set er der ingen intentioner om at hvile på laurbærrene, for idényt.dk skal vokse, og måske er det dig, der skal sikre det?

Som digital redaktør på idényt.dk får du ansvaret for:

  • At tilrettelægge den digitale redaktionelle strategi, så den både passer med brugernes og annoncørernes ønsker
  • At producere indholdet, som får brugerne til at komme igen uge efter uge
  • At udvikle nye redaktionelle koncepter
  • At styre den redaktionelle produktionsplan

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med at arbejde med medier digitalt
  • Har erfaring med SEO
  • Har teknisk snilde og hurtigt vil kunne sætte dig ind i redaktionelle CMS’er og nyhedsbrevssystemer
  • Har en forkærlighed for at lave indhold, der er i øjenhøjde med målgruppen
  • Har et højt niveau ift. skriftlig formidling
  • Sprudler af redaktionelle idéer og har evnen til at føre dem ud i livet

Til gengæld så tilbyder vi:

  • Et alsidigt arbejde, hvor du får stor mulighed for at sætte dit aftryk på den redaktionelle strategi
  • En stilling, hvor der er højt til loftet og en stor lyst til at eksperimentere med både forretningsmodeller og indholdsformater
  • At du vil blive en del af et dynamisk forlag, hvor vi sætter en ære i at samarbejde tæt mellem de forskellige brands. Du vil blandt andet arbejde tæt sammen med BO BEDRE og Bolig Magasinet.
  • Masser af dygtige og kreative kollegaer

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Digital Lasse Schelbeck på lasse@benjamin.dk eller 2148 6237.

Send din ansøgning til jobs@benjamin.dk med ”ansøgning til idényt digital redaktør” i emnelinjen.

Ansøgningsfristen er 20. november, men vi vil holde samtaler løbende, og opstart vil optimalt set være 1. januar.

idényt er en del af Benjamin Media, der udgiver magasiner og websites i Danmark. Blandt de mest kendte titler er Bolig Magasinet, Bo Bedre, Costume, Costume Living, Woman, Liv og Bilmagasinet. Benjamin Media er et selskab i Bonnier-koncernen. Vi bor i skønne lokaler i en gammel fabriksbygning på Finsensvej på Frederiksberg.

 

Kilde: mediajob.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

DMF SUPPORT

For alle medlemmer

Læs mere
Henter jobs...