Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 november 2017

Digital reporter

DR Trekanten, Vejle

Digital reporter til DR Trekanten

Kan du se dig selv som digital spydspids på DR Trekanten – og er du samtidig en dygtig og skarp journalist? Så har vi nu jobbet, hvor du kan sætte alle dine evner og ambitioner i spil!

DR Trekanten sætter gang i et større digitalt udviklingsprojekt. Det betyder, at vi flytter både ressourcer og fokus endnu mere i retning af det digitale. Det betyder også, at vi vil flytte os mærkbart. Du vil blive fuldtids digital reporter. Men du vil også blive den drivende kraft i den digitale udvikling, både strategisk og i det daglige arbejde. Alt sammen selvfølgelig i tæt samarbejde med redaktionsledelsen, dine dygtige digitale kollegaer og resten af redaktionen.

Vi dækker Trekantområdet – dvs. Fredericia, Kolding, Vejle, Billund og Hedensted kommuner på radio, dr.dk og sociale medier. Den digitale redaktion er ansvarlig for at levere vores bedste historier til hele landet på dr.dk. Vi har fokus på få – men til gengæld gode – historier udstyret med gennemtænkte videoer, grafik og fotos. På sociale medier vil vi være tæt på – og i samspil med – brugerne i Trekantområdet.

Du har:

Dokumenteret erfaring med både digitale og sociale medier
Styr på din journalistiske og digitale værktøjskasse samt talent for at fortælle på digitale platforme

Vi vil gerne:

Have bud på din digitale tankegang – med særligt fokus på DR Trekanten
Have eksempler på hvordan du har vist dit talent på digitale platforme

Vi tilbyder:

En redaktion i stor udvikling og med højt til loftet
Et job hvor du får mulighed for at flytte noget, skabe målbare resultater, og være med til at sætte stærkt præg på en prioriteret udvikling

Ansøgningsfrist er d. 20. november 2017 kl. 12.00

OM DR

I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Søg stillingen

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...