Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 26 november 2017

Artdirector

Tidsbegrænset til ét år fra 1. januar 2018

Goodsflow Food, Dansk Supermarked Group, Brabrand

Har du lyst til at få erhvervserfaring inden dit endelige valg af studie, eller står du midt i eller foran et sabbatår? Er du åben for ansvar, trives du i et travlt miljø, har du detaljesans, og er du arbejdsom?

Så har du nu muligheden for at opbygge erfaring og netværk i én af Danmarks største virksomheder.

I Goodsflow Food er vi ansvarlige for varens vej fra leverandørerne til kunderne i Netto, føtex og Bilka, og vi arbejder med alle varegrupperne inden for fødevareområdet, bl.a. friske fødevarer og kolonialvarer. Vi sikrer og følger flowet af varerne, fra de bestilles hos danske eller udenlandske leverandører og frem til, at varerne er leveret i vores butikker.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • ordreregistreringer og -opfølgning
  • kampagneregistreringer
  • opfølgning på og kontakt til leverandører
  • kontakt til butikker omkring ordrer og kampagneafregninger
  • dataopfølgning i afdelingen
  • diverse ad hoc-opgaver

Vi forestiller os en profil, der har taget et sabbatår fra sine studier eller overvejer valget af endelig studie.

For at du kan løse opgaverne, er det vigtigt, at du har en rigtig god talforståelse, og at du arbejder hjemmevant i Excel. Kodeord for dig er sans for detaljer, et solidt strukturgen og lysten til at udføre daglige opgaver, der spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at vores kunder altid finder de rigtige varer på hylderne i vores butikker.

Du sætter en stor ære i at overholde dine deadlines, og du brænder for – i tæt samarbejde med resten af teamet – at lægge dig i selen, så dagens opgaver fuldføres. Du er hurtig til at tilegne dig ny viden, og din naturlige nysgerrighed gør, at du tilegner dig både den dybe og den brede viden, der skal til for at få det overblik, der sikrer, at du når i mål.

Du skal være i stand til at kommunikere klart og godt, da stillingen indebærer kontakt med både varehuse og leverandører.

Vi tilbyder dig:

  • et job, der giver dig gode muligheder for at opnå praktisk erfaring fra en af Danmarks førende virksomheder.
  • mulighed for at opbygge et solidt, professionelt netværk, der kan gavne din fremtidige karriere.
  • et job i et godt, professionelt team og ordnede ansættelsesforhold med pensionsordning og en række personalegoder – fx rabatordninger i alle Dansk Supermarkeds kæder.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jane Vistesen+45 40 77 70 77.

Er du vores nye kollega?

Så send din ansøgning medsendt CV og karakterudskrift hurtigst muligt – og senest søndag d. 26. november 2017 – via linket her på siden.
Ansøgninger uden karakterudskrift tages ikke i betragtning.

Tiltrædelse

Stillingen er tidsbegrænset til ét år fra 1. januar 2018 og vi lægger vægt på, at du kan varetage stillingen i hele perioden.

Søg stillingen via hjemmeside

 

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Henter jobs...