Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 november 2017

Fotograf

DR Nyheder, KBH

Fotograf til DR Nyheder

Vi ser det som en kerneopgave for DR Nyheder at levere de vigtigste nyheder til alle danskere. Uanset hvilken platform der anvendes, skal brugerne være sikre på, at det DR Nyheder udkommer med, er af en kvalitet, som fremstår med et klart public service aftryk.

DR Nyheder søger fotograf som brænder for at formidle nyheder. Du skal være en stærk visuel historiefortæller, samt fortrolig med nyhedsproduktion generelt. Vores ambition er at sikre, at DR Nyheder leverer produktion af høj kvalitet, udstråler fortælleglæde og leverer de bedste billeder og lyd på alle platforme.

Du kommer til at indgå i gruppen af Nyheds og Magasinfotografer, som arbejder tæt sammen med journalister og redaktører på de enkelte redaktioner.
Vores produktionsflow er baseret på PX5000, C300, FS7, LiveU, Panasonic P2, Adobe Premiere og et serversystem til content sharing. DR Nyheder producerer nyhedsstof til alle DRs platforme: TV, Radio og Net.

Din profil

  • Er fotograf og klipper på højt niveau
  • Har erfaring med at optage og redigere op til deadline
  • Har erfaring med at sende live
  • Har bred almen viden og interesserer dig for nyhedsverdenen.
  • Har sans for det gode billede og kæmper for at få det
  • Er visuel kreativ og arbejder bevidst med billede, lys, lyd og formsprog
  • Har kørekort til personbil
  • Er it-kyndig og interesseret i ny teknologi
  • Er yderst fleksibel, nysgerrig og har godt humør
  • Tager ansvar og er en holdspiller

Vi tilbyder 

I DR Nyheder bliver du en del af nyheds og magasinfotograferne og indgår i et tæt samarbejde med den enkle redaktion.
Du kommer til at have udgangspunkt i DR Byen, som har metro lige til døren.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Anette Roland Rønde, anet@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Ansøgningsfristen er mandag d. 20. november kl. 12.00.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Søg stillingen

I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Kilde: dr.dk
Annonce
Henter jobs...