Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 november 2017

Redaktør for digitale fortællinger

DR Nyheder, KBH

DR Nyheder søger redaktør for digitale fortællinger

Hvordan ser fremtidens digitale fortællinger ud i DR Nyheder? Har du svaret på det, så er du muligvis vores nye redaktør for digitale fortællinger.

Vi søger en visionær redaktør, der tør udfordre både fortælleformer og de teknologiske begrænsninger, når det kommer til at udbrede DR’s indhold til digitale platforme.

Som redaktør for digitale fortællinger får du først og fremmest ansvaret for at sikre, at DR Nyheders Webdok-format fortsat er DR’s digitale spydspids.

I samarbejde med en fast journalist og et skiftende hold af grafikere og udviklere skal du udvælge, redigere og opsætte Webdoks fra idéudvikling til færdig udgivelse.

Derudover får du til opgave at drive udviklingen af vores Webdok-CMS i samarbejde med DR’s udviklere.

Du vil også blive en del af holdet på DR Nyheder Digital, hvor du sammen med resten af redaktørerne vil være med til at udvikle og drive nye digitale formater og projekter til dr.dk og andre platforme.

Vi forventer, at du

  • Først og fremmest forstår at skrue en god historie sammen
  • Har redaktørerfaring

  • Kan idéudvikle, coache og redigere

  • Har minimum et basalt kendskab til videoredigering og billedbehandling med Adobe-pakken

  • Forstår at omsætte journalistiske tanker og metoder til konkrete opgaver for udviklere

  • Er legesyg og lærenem

  • Evt. har erfaring med kodning

Vi kan tilbyde

  • Mulighed for at boltre dig på dr.dk’s mest attraktive legeplads, hvor du ikke bare får lov til, men også forventes, at presse mulighederne for, hvad digitale fortællinger kan.
  • Et stærkt journalistisk miljø med tydelige faglige værdier

  • Samarbejde med mange mennesker med forskellige kompetencer

Tiltrædelse hurtigst muligt

Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Hans Christian Kromann på 31231089 – hkro@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Arbejdssted:

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Søg stillingen

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...