Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 8 december 2017

Content Manager

Amnesty International Danmark, KBH

Content Manager

Verdens største uafhængige menneskerettighedsorganisation har brug for en alsidig og energisk content manager, der kan stå for den daglige drift af vores SoMe-kanaler. Vi er inde i en rivende udvikling, og har brug for den helt rette person til at hjælpe os med at blive endnu bedre.

Du vil få en helt central rolle i vores daglige drift af Amnestys kommunikation på sociale medier med særlig fokus på Facebook. Det er dig, der skal sørge for, at vi kommer bredt ud med vores kommunikation, og det dig der skal producere det lækre indhold, der engagerer vores brugere.

Det betyder også, at du både skal være i stand til at vinkle den dragende lange nyhedshistorie og den hurtigt mobiliserende aktion. Du vil desuden stå for den daglige dialog med vores mange brugere og følgere.

Vi kan ikke garantere, at du ikke får en travl hverdag, men vi kan garantere, at den bliver fyldt med spændende opgaver, meningsfyldt indhold og masser af ansvar.

Da du kommer til at producere og koordinere indhold på tværs af Amnestys aktiviteter og indsatser, vil det være en stor fordel, hvis du også interesser dig for politik, samfundsforhold og – i den ideelle verden – menneskerettigheder.

DE KONKRETE OPGAVER:

  • Du skal varetage den daglige drift af vores SoMe-kommunikation – særlig fokus på Facebook
  • Du skal samarbejde med kollegaer i hele organisationen om content creation
  • Du skal være til at udvikle Amnestys aktiviteter generelt på de sociale medier
  • Du skal sikre en god løbende dialog med vores brugere og følgere

VI FORVENTER, AT DU:

  • Har en videregående kommunikationsuddannelse
  • Har erfaring med engagerende kommunikation og community management på sociale medier
  • Er en dygtig skribent, som uden problemer kan skrive levende og korrekt til alle digitale platforme
  • Har en grundlæggende marketingsforståelse og er vant til at arbejde med målgrupper og segmenter
  • Kender programmer som Photoshop og Illustrator til fingerspidserne, og kan lynhurtigt smække en GIF eller cinemagraph sammen
  • Elsker at arbejde i en tempofyldt hverdag, hvor mange har brug for dig hele tiden
  • Har fantastiske samarbejdsevner og kan arbejde tæt sammen kollegaer med vidt forskellige fagligheder

VI TILBYDER:

  • Stort ansvar og alsidige opgaver
  • En central plads i hjertet af Amnestys kommunikationsarbejde
  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at skabe resultater for mennesker over hele verden
  • Et spændende og udviklende arbejdsmiljø med engagerede kolleger midt i København
  • Mulighed for deltagelse i internationale konferencer og kurser

Vil du vide mere, kontakt teamleder Jesper Ravn, jravn@amnesty.dk / 26710305

Tiltrædelse: 1. februar 2018

Amnesty arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle – uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering, alder og uddannelsesmæssig baggrund til at søge stillingen.  

Søg stillingen

 

Annonce
Annonce

Live i studiet

Lav en professionel live-demo

Læs mere
Henter jobs...