Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 december 2017

Grafisk designer

Globus Wine

Grafisk designer til vinfirma
Jobindex A/S søger for kunde
Globus Wine er på jagt efter endnu en dygtig grafisk designer, der kan hjælpe os med at lave de bedste og flotteste designs og brands indenfor vin

Globus Wine er en af Nordens hurtigste voksende udbydere indenfor vin. Vi har både vores eget tapperi for flasker og ”bag in box”, og med en kapacitet på 70 mio. liter om året er vi førende i Norden. Vi producerer en bred vifte af såvel private labels samt egne mærker, der alle er repræsenteret hos førende detaillister.

På blot ti år har Globus Wine opbygget en professionel ekspertise og en stærk passion for innovative ideer indenfor vin, hvilket har medvirket til vores ledende position i Norden.

På den fortsatte rejse med at udbygge vores nuværende position som konceptleverandør på det danske og udenlandske marked, søger vi endnu en dygtig grafisk designer til at indgå i vores marketingteam. Vores nye grafiske designer skal hjælpe os med at designe og udvikle nye spændende koncepter og brands indenfor vin og indgå i et tæt samarbejde med vores førende dagligvarekunder.

Jobbet giver mange frihedsgrader, og du skal derfor kunne trives i et miljø med ”højt til loftet” og med mange muligheder, du selv skal opsøge og udvikle, ligesom du skal trives med at være den drivende kraft til at afprøve nye ideer.

Du vil komme til at arbejde i et meget kreativt miljø, hvor der ikke er langt fra ide til handling, og hvor mulighederne er uendelige, og opgaven i høj grad kommer til at bestå i at udvælge og afprøve de rigtige ideer, der kan bringe Globus Wine fremad på den rigtige måde.

Du vil indgå i et samarbejde med dedikerede kollegaer, der alle har stor ekspertise i vinens verden. Det er absolut ikke et must selv at have vinkundskab, udover en sund nysgerrighed. Vi forventer derimod stærke faglige kvalifikationer, hvor du kan dokumentere stor erfaring indenfor grafisk design og opgaver.

Vi har samtidig en forventning om, at du er ”ekspert” i programmer som Adobe photoshop, illustrator, InDesign etc.
Opgaver og ansvar
Du vil indgå i marketingteamet, som p.t. består af 3 personer. Du vil referere til den kommercielle direktør. Dine opgaver vil bestå i følgende;

  • Grafiske opgaver såsom salgsmaterialer, opsætning af salgsbrochurer og præsentationer
  • Design og vedligeholdelse af hjemmesider for vores forskellige brands
  • Håndtering og opsætning af grafisk materiale på vores Social media
  • Emballage, etiket og logodesigns samt face lifts på eksisterende designs
  • Rentegning og færdiggørelse af eget materiale samt materiale fra samarbejdspartnere, så de er klar til tryk
  • Photoshop-visualiseringer af idéoplæg til præsentationer
  • Ideoplæg til nye serier og koncepter i tæt samarbejde med marketing og salg

Vi tilbyder et meget selvstændigt job med store frihedsgrader i en spændende virksomhed, hvor du selv kan sætte dit præg på tingene. Du får samtidig en arbejdsplads, der er på en meget spændende rejse samt et hold af engagerede kollegaer, som alle sætter pris på samarbejde, faglig sparring og godt humør.

I løbet af 2018 flytter vi til nye lokaler i Køge.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Louise Gaardsdal Lauridsen på 38 32 33 91.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest 17. december 2017 via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

DMF SUPPORT

For alle medlemmer

Læs mere
Henter jobs...