Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 januar 2018

Barselsvikar til Event og Markedsføring til

Barselsvikariat

Slagelse Bibliotek

Barselsvikar til Event og Markedsføring til Slagelse Bibliotek og Borgerservice

Slagelse Bibliotek og Borgerservice søger en barselsvikar til Event og Markedsføring

Er det dig, vi mangler, til at videreudvikle Slagelse Bibliotekernes arrangementer og få vores formidling ud over rampen både i vores tryksager, i biblioteksrummet og via vores digitale platforme? Har du masser af engagement og brænder du for at skabe oplevelser og vidensformidling på et højt kvalificeret niveau for alle typer af borgere?

Slagelse Bibliotek og Borgerservices arrangementer er et vigtigt element, når borgere skal engageres og deres viden skal styrkes i et komplekst samfund. Vores arrangementer er et vigtigt bindeled mellem den klassiske formidling af kultur og litteratur og aktuel samfundsrelevant viden.

Som vikar bliver du en del af team Event og Markedsføring, der udvikler, producerer og markedsfører alle arrangementer og kampagnetiltag i tæt samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af organisationen. Teamet består af 6 kolleger med forskellige faglige profiler og uddannelsesmæssig baggrund.

Slagelse Bibliotek og Borgerservice består af tre biblioteker i Korsør og Skælskør med samlet administration i Slagelse. Dertil har vi tæt samarbejde med Korsør Kulturhus, som også er en del af vores organisation. Vi er i alt 50 medarbejdere tilknyttet.

Kvalifikationer

Vi søger en engageret teamplayer med stærke kompetencer i den gode formidling på skrift til bl.a. at varetage produktion af eventtekster, presse og formidlingsartikler. Vi forventer at du har dokumenteret erfaring og/eller stærk faglighed indenfor kulturformidling, kommunikation eller lignende.

Vi vægter din faglighed højt sammen med dine professionelle erfaringer. Du er imødekommende, positiv, kreativ, struktureret og inspirerende. Du kan håndtere mange projekter på en gang, og forstår at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du

  • har dokumenteret akademiske kompetencer
  • ar stærke samarbejdsevner
  • er en stærk formidler i ord og billeder
  • er imødekommende, positiv og udadvendt
  • er kreativ og idérig med bred interesse for samfund og kultur
  • er struktureret og bevarer overblikket
  • kan tagerollen som vært under arrangementer.

Vi tilbyder

Et spændende, udfordrende job, med en masse afvekslende opgaver. Du vil blive en del af et levende og positivt miljø, præget af tværfaglighed med udviklingen af Slagelse Bibliotek og Borgerservice som omdrejningspunkt.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat og skal besættes senest den 1. marts 2018. Stillingen er på 30 timer om ugen. Der kan forventes aften- og weekendarbejde. Barselsvikariatet løber ca. til 1. februar 2019. Løn efter overenskomst.

Samtaler afholdes tirsdag den 16. januar 2018.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

  • teamleder af Event og Markedsføring, Carina Stubager telefon 58 57 39 48

Kontaktperson

  • Carina Stubager

Arbejdsgiver

  • Slagelse Kommune
  • Stenstuegade 3
  • 4200 Slagelse
  • Danmark

Ansøgning

 

 

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...