Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 januar 2018

Digital grafisk designer

Cushman & Wakefield | RED, København

Vi søger en dygtig digital grafisk designer

Hvis du kan visualisere salg af erhvervsejendomme og udlejning af kontor- og forretningslokaler, kan du blive vores nye kollega.

Du kommer til at arbejde med grafisk design på tværs af print media og online platforme – herunder brochurer, magasinannoncer, websites, newsletters og social media.
En udfordrende hverdag
Vi giver dig ansvar og muligheden for at levere en aktivt skabende deltagelse i vores kommunikation med dine visuelle virkemidler for layout, klargøring af rapporter, annoncer, infografikker og illustrationer. Du får muligheden for at være med til at præge processer og udvikling for vores visuelle identitet.

Hvem er du?

Du har styr på den tekniske side og har et godt blik for design og komposition.

  • Du behersker Office-produkter
  • Er superbruger i InDesign med stort kendskab til Illustrator og Photoshop
  • Har erfaring i at arbejde med websites i WordPress
  • Du mestrer design af layouts samt udvikling af grafik til rapporter, pitch, newsletters og social media
  • Er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Tager ansvar og ejerskab for at løse opgaver på en effektiv måde
  • Er ansvarlig, kvalitetsfokuseret og med høj arbejdsmoral

Hvem er vi?

Cushman & Wakefield I RED rådgiver de største ejendomsaktører på det danske ejendomsmarked inden for salg, udlejning og værdiansættelse. Vores værdier i en kompleks og dynamisk verden er omhu, erfaring og ansvarlighed.

Vores målsætning er at levere værdiskabende ydelser af højeste faglige kvalitet i forhold til opgaven. Det kan vi, fordi vores samlede organisatoriske kompetencer er et stærkt fællesskab af dedikerede, tilfredse og dygtige medarbejdere og partnere.

RED blev stiftet i 2004 og består i dag af 34 ejendomsfolk.

Vi er kendte for vores teamspirit, sociale samvær og for sammen at skabe et inspirerende og uhøjtideligt, men seriøst arbejdsmiljø.

At vi er Cushman & Wakefields alliancepartner i Danmark betyder, at din hverdag hos os også har en spændende international vinkel.

Cushman & Wakefield beskæftiger flere end 52.000 medarbejdere, der arbejder på 300 kontorer i 70 lande. Cushman & Wakefield er blandt verdens førende erhvervsmæglere. Vi løser opgaver i Danmark for Cushman & Wakefields globale klienter, hvor indgående lokalkendskab og ekspertise er vigtige parametre.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om, hvordan det er at være en del af vores team og dine fremtidige udviklingsmuligheder i denne stilling, er du velkommen til at kontakte Mark Hjortkilde på 33131399.

Send din ansøgning senest den 21. januar 2018 til Mark Hjortkilde på mah@red.dk.

Cushman & Wakefield | RED, Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...