Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 28 januar 2018

Pædagog med musikalske kompetencer

Sølund Aktivitetscenter og STU, Skanderborg

Sølund Aktivitetscenter og STU – afdeling ”Musikgangen” søger pr. 1. marts 2018 en 37 t/u pædagog med musikalske kompetencer, som kan spille et eller flere musikinstrumenter.

Om Sølunds Aktivitetscenter –”Musikgangen”

Sølund Aktivitetscenter danner rammen om ca. 70 udviklingshæmmede borgeres og ca. 40 medarbejderes dagligdag.

AC Sølunds tilbud ”Musikgangen” har til huse i stueetagen i Pavillon 1.

Gruppen består af 22-25 brugere og ca. 10 medarbejdere.

”Musikgangen”s brugere er fra 18 år til 65 +. En stor del af brugerne er multihandicappede. Den generelle udviklings alder er ca. 1-3 år.

Den primære faglige opgave er at skabe en aktiv og indholdsrig dag for brugerne med fokus på, hvad den enkelte kan lide/trives med og hvad den enkelte har brug for.

Hovedparten af ”Musikgangen”s brugere har brug hjælp og støtte til stort set alle livets forhold.

”Musikgangen” tilbyder brugerne forskellige former for sanselige aktiviteter, hvor det primære omdrejningspunkt er musikken og fællesskab omkring det: at være glad for musik, skabe musik og nyde samværet med hinanden.

”Musikgangen” tilbyder også brugerne andre former for sanselige aktiviteter såsom snoezel, massage/berøring, svømning, udeliv og wellness.

Brugerne har personlige ugeskemaer og individuelle handlingsplaner.

Da vores musikalske ankermand er rejst, søger vi en pædagog, som kan spille et eller flere instrumenter. De musiske talenter skal bruges til at aktivt at medvirke til, at sang og musik er en gennemgående del af ”Musikgangen”s pædagogiske tilbud.

Desuden søger vi en medarbejder, som

  • er fagligt velfunderet
  • trives med et arbejde, som kræver stor tålmodighed, indlevelse og nærvær
  • er handlingsorienteret og aktiv
  • kan arbejde struktureret
  • er fleksibel i den daglige praksis
  • er samarbejdsorienteret
  • har blik for den enkelte brugers udviklingspotentialer
  • er tydelig i sin kommunikation og sit personlige virke
  • er aktiv deltagende på personalemøder og i andre faglige sammenhænge
  • kan formulere sig skriftligt.

Vi kan tilbyde

  • et interessant og meningsfyldt arbejde
  • en velfungerende medarbejdergruppe, som værdsætter og prioriterer et samarbejde med fokus på kollegial sparring, opbakning og fællesskab
  • aktiv medvirken til videreudvikling af ”Musikgangen”´s pædagogiske tilbud
  • medindflydelse på det daglige arbejde og arbejdsplanlægningen
  • arbejdstid dagligt indenfor tidsrummet kl. 8-15.30 (fredag til kl. 15 + hver anden tirsdag til kl. 17)
  • inddragelse i en organisation, der kontinuerligt arbejder for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • Skanderborgs Kommunes sundhedsordning
  • mulighed for tilkøb af kostordning
  • ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger

kontakt Lars-Peter Mølgaard Frandsen 40 22 87 77 eller Bettina Simonsen 20 12 24 76.

Ansøgningsfrist

Søndag den 28. januar 2017.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 30. januar 2018.

Søg stillingen

  • Vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
  • Vi løser mange af vores opgaver i samspil med kommunens borgere, foreninger og virksomheder, og vi ser samarbejdet som et partnerskab, hvor alle bidrager aktivt.

 

Kilde: https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/administration/ledig-stilling?job=true&WebAdId=42009
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...