Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 marts 2018

Modelkonstruktør

BALL GROUP, Zizzi, Billund

Modelkonstruktør

BALL GROUP

Da vi er i gang med at udvide aktiviteterne på vores plussize brand Zizzi, søger vi en dygtig, dynamisk og alsidig modelkonstruktør til vores konstruktionsafdeling.

Vores konstruktører arbejder på tværs af kollektioner og produkttyper, og det er derfor vigtigt at du som modelkonstruktør hos os, er alsidig og har evner og interesser, som spreder sig over flere kategorier. Derudover er erfaring med plussize-segmentet en fordel.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i udarbejdelse af målskemaer, tilretning på model, formidling af pasformsændringer og mønstertilretninger samt opfølgning på produktionen mht. mål og pasform.

Vi lægger stor vægt på, at du er en faglig erfaren konstruktør, er produktionsteknisk velfunderet, er grundig og præcis. Derudover er det en fordel, at du er rutineret bruger af Gerber.

I jobbet som modelkonstruktør, må forventes nogen rejseaktivitet til leverandører i Østen og Tyrkiet, samt deltagelse i forskellige fagrelaterede projekter/aktiviteter.

Konstruktørteamet er i tæt samarbejde med den øvrige produktafdeling, og vi har brug for at du som person er åben i din faglighed, ligesom vi ser det som et plus, at du finder det naturligt at dele viden med kollegaer indenfor og på tværs af faggrænser.

Da kommunikationssproget med leverandører er engelsk, er det et krav at du kan sproget flydende, både på skrift og tale.

Vi tilbyder en stilling i en virksomhed i en særdeles positiv udvikling, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Jobbet er en fuldtidsstilling til snarlig tiltrædelse, men vi forbeholder os retten til at vente på den rette profil.

ANSØGNING

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstruktionsansvarlig Lene Kirsten Jensen tlf.: 23895007 eller mail: lkj@ball-group.com.

Ansøgningsfrist d. 1.marts 2018 til job@ball-group.com eller Ball Group, Kløvermarken 29, 7190 Billund, mærket “Modelkonstruktør”. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke annoncen før dens udløb, såfremt den rette kandidat findes.

Ball Group er en modevirksomhed, som ejer plus size brandet Zizzi. Zizzi er kendetegnet ved en ægte passion for vores forbrugere og deres behov. Med 116 konceptbutikker og mere end 1000 salgssteder har vi et bredt kendskab til branchen og er godt på vej til at erobre Nordeuropa. Zizzi har i dag webshops og kundeklubber i DK, SE, FI, NL, NO og DE.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...