Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 28 februar 2018

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad
Du er journalist med interesse for socialpolitik, faglig organisering og rammerne for socialrådgivernes arbejde. Du stortrives med både dybde og hurtighed – med at forfølge komplekse historier om for eksempel overenskomst, ny lovgivning og arbejdsmiljø over længere tid og med at skære en hurtig og skarp nyhed om dagens socialpolitiske udspil fra Christiansborg. Du redigerer med sikker hånd og sætter en ære i at servere dine historier på en vedkommende og engagerende måde. Og måske er du vores kommende kollega?

Som journalist og indholdsredaktør på Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev er du ansvarlig for at udvælge, skrive og redigere de væsentligste historier til vores 16.500 medlemmer 25 gange om året. Du er fast medlem af redaktionen og skribent på fagbladet Socialrådgiveren, bidrager til det udadvendte pressearbejde og sørger for, at dine historier får liv på de sociale medier.

Vi forventer, at du er journalist med nogle års erfaring, at du skriver og researcher godt, grundigt og hurtigt og meget gerne har erfaring med organisationsarbejde, viden om socialpolitik og kendskab til socialrådgiverens forskelligartede arbejdsfelter. Endelig skal du trives i et travlt miljø, være en holdspiller med stort H og – ikke mindst – dele DS’ værdier.

Kommunikationsafdelingen er en del af DS’ landssekretariat, som har til huse i Toldbodgade i indre København. Afdelingen arbejder tæt sammen med DS’ øvrige afdelinger og bidrager desuden til udviklingen af kampagner og en lang række organisatoriske satsninger – herunder mobiliseringen af blandt andre studerende.

Foruden kommunikationschefen består kommunikationsafdelingen af tre journalister, en webredaktør, en webmaster og en HK’er. Tonen i afdelingen – og på tværs af sekretariatet – er uformel, ambitionerne er store, og tempoet er ofte højt.

I Toldbodgade får du cirka 45 kollegaer, samt yderligere cirka 30 kollegaer fordelt på tre regionale kontorer.

Som journalist i DS vil du blive en del af en moderne fagforening med en politisk ledelse, der ofte er i medierne, engagerede medlemmer og dedikerede kollegaer.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Janne Tynell på 29 38 72 17 eller sekretariatschef Rasmus Meyer på telefon 51 73 28 73.

ansøgning

Send din ansøgning til ds@socialraadgiverne.dk senest 28. februar 2018 kl. 12.00.

 

Kilde: mediajob.dk
Annonce
Annonce

GRUPPEN – DET UNIKKE, SKABENDE LÆRINGSMILJØ


7 sepKøbenhavn

Efteruddannelseskursus på Rytmisk Musikkonservatorium med DMF rabat!

Læs mere
Henter jobs...