Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 marts 2018

Erfaren journalist med digital forståelse

Samtaler løbende, send ansøgning hurtigst muligt.

NORDJYSKE Medier

Medredaktør

Brænder du for at være med til at udvikle dækningen af regional og national politik, uddannelse, sundhed, miljø og meget mere på NORDJYSKE Mediers platforme? Så er du måske den, vi søger til en nyoprettet stilling som Medredaktør på NORDJYSKE Mediers samfundsredaktion.

Jobbet

Som Medredaktør på samfundsredaktionen ved NORDJYSKE Medier er du daglig jourhavende. Du og samfundsredaktøren er sammen ansvarlige for ledelsen af redaktionen og står for den daglige koordinering. Samfundsredaktionen producerer blandt andet nyheder og baggrundshistorier om regional og national politik, uddannelse, sundhed og miljø. Du får et fast emneområde og skaber selv dine historier.

Du bliver en del af et mediehus, hvor vi investerer mange kræfter i at udvikle digitale platforme samtidig med, at avisen i trykt eller digital form stadig spiller en central rolle. Hertil kommer nordjyske.dk og tv-nyhedskanalen 24NORDJYSKE samt to radiostationer. Fælles for alle medierne er, at nordjyderne og Nordjylland er omdrejningspunktet.

Stillingen er nyoprettet og du har daglig reference til dialog- og samfundsredaktøren. Du vil blive placeret i midten af et redaktionelt miljø, hvor vi udkommer digitalt, på tv, i radio og på print. Du får et tæt samspil med redaktørerne for de medier vi udgiver, og for de andre indholdsgrupper på fællesredaktionen.

Kvalifikationer

Du er en erfaren journalist med digital forståelse, som trives med ledelse og vi forventer desuden, at du har:

  • En uddannelse som journalist
  • Digital forståelse og interesse for den digitale medieudvikling
  • Evner og lyst til at sætte dagsordenen
  • Interesse for omverdenen og formidling
  • Bredt kendskab til aktuelle emner og ved hvad der virker online

Derudover er du parat til at løbe stærkt på en omskiftelig medieredaktion og brænder for nyhedsformidling.

NORDJYSKE Medier tilbyder

Ansættelse i en innovativ og førende mediekoncern, hvor dine muligheder for personlig udvikling er store. Du får dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det, de laver. Vi lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer og pension.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chefredaktør Lars Jespersen på tlf. 99 35 32 07.

Se evt. mere om NORDJYSKE Medier på www.nordjyskemedier.dk

Send ansøgningen i PDF-format.

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: 1. april 2018.

I NORDJYSKE Medier opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Søg stillingen

 

Kilde: mediajob.dk
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus
4 junKøbenhavn

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...