Souschef til Furesø Musikskole
Furesø Musikskole søger en dygtig, kreativ og engageret souschef, der har sans for de mange muligheder og udfordringer en kulturinstitution skal forholde sig til, og samtidig vil være med til at værne om alt det, der gør Furesø Musikskole til en helt særlig undervisningsinstitution.
Furesø Musikskole er en musikskole, der tilbyder undervisning i en bred vifte af fag indenfor musik til børn og unge i Furesø Kommune. Furesø Musikskole har ca. 1500 aktivitetselever, 36 lærere samt en administration på 4 medarbejdere. Furesø Musikskole har også en voksenafdeling under aftenskoleloven.
Souschefen vil referere til skolelederen på Furesø Musikskole.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Lønnen afhænger af kvalifikationer og forhandles efter principperne om Ny Løn.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Der må påregnes perioder med skiftende arbejdstider.
Ansættelse pr. 1.august 2018
Musikskolens administration befinder sig i Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Jes Gram på tlf. 72 35 61 11.
Du kan læse om Musikskolen www.furesoemusikskole.dk
Ansøgning og CV senest d. 1. maj 2018 kl. 08.00.
Der forventes at afholdes ansættelsessamtaler d. 28. maj 2018. Evt. anden runde samtaler d. 30. maj 2018.
Udviklingen af vores kommune mod nye fremtidige og holdbare løsninger kommer ingen vegne uden medarbejdernes aktive deltagelse, engagement og lyst til at gøre en forskel for borgerne.
I Furesø Kommune prioriterer vi den daglige trivsel for vores medarbejdere højt, og vi arbejder offensivt for at sikre et sundt og socialt arbejdsmiljø. Vi sætter forskellighed, videreuddannelse og medansvar i centrum for at sikre livskvalitet for borgerne og jobkvalitet for medarbejderne.