Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 april 2018

Webredaktør

Dansk Blindesamfund, Høje Taastrup

Dansk Blindesamfund søger en dygtig og struktureret webredaktør

Vil du være med til at gøre en positiv forskel for blinde og svagsynede mennesker? Og vil du være med til at styrke den digitale kommunikation i en organisation med store ambitioner?

Dansk Blindesamfund søger lige nu en struktureret webredaktør med SEO-erfaring og en flydende pen. Du vil blive hovedansvarlig for vores nye hjemmeside, der efter planen går i luften til juni. Som webredaktør vil du stå for drift og løbende udvikling af siden, herunder produktion af vedkommende tekster, design og SEO-optimering. Derudover vil du skulle løse forskellige andre kommunikationsopgaver i samarbejde med dine kollegaer, blandt andet presse, sociale medier og publikationer.

Om dig

  • Du har erfaring med drift og udvikling af hjemmesider
  • Du skriver flydende, nærværende og hurtigt – og kan versionere indhold til brug på alle vores platforme
  • Du er digital superbruger med dokumenteret erfaring inden for SEO
  • Du trives med at få styr på detaljerne uden at miste overblik og strategisk perspektiv
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret
  • Du kan bidrage til at løfte forskelligartede kommunikationsopgaver efter behov, herunder pressearbejde og sociale medier
  • Erfaring med Drupal og kendskab til tilgængelighedsstandarder er en fordel.

Stillingen vil blive placeret i vores politik- og kommunikationsafdeling sammen med dygtige og erfarne kollegaer. Vi er en attraktiv, rummelig og udviklende arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, så skriv til Christina Hammer på christina.hammer@blind.dk eller ring på 30 73 64 01.

Arbejdsstedet er i handicaporganisationernes unikke hus, lige ved Høje Taastrup Station. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid. Løn efter aftale.

Send din ansøgning og dit CV til job@blind.dk senest mandag den 23. april 2018 kl. 8. Samtaler finder sted i uge 17. Forventet tiltrædelse snarest muligt.

Sammen udfordrer vi blindhed. Vi støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi kæmper for at skabe lige muligheder i samfundet. Og vi bidrager til at forebygge synshandicap. Både i Danmark og i udviklingslandene. Læs mere på blind.dk.

 

Kilde: mediajob.dk
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...