Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 7 maj 2018

Udstillings­koordinator

Louisiana

Udstillingskoordinator

Er du udpræget ordensmenneske, administrativt stærk og proaktiv? Er du forudseende og har du let ved at komme uudtalte behov i forkøbet? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter til at varetage opgaven som udstillingskoordinator.

Dine opgaver 

Dine kerneopgaver er en række administrative processer i forbindelse med museets mange skiftende udstillinger i samarbejde med udstillingsleder og det øvrige udstillingsteam. Du skal holde styr på låne-kontrakter, transport, forsikring, databaseregistrering – og alle mulige andre vigtige detaljer – ligesom du sikrer information og smidige arbejdsgange hele vejen rundt.

Vi forestiller os, at du 

  •  Er handlekraftig, fleksibel og diplomatisk og holder fokus på mål og resultater, så der er fremdrift i dine opgaver
  •  Har flere års erfaring fra en selvstændig administrativ stilling
  •  Formulerer dig fejlfrit på dansk og engelsk i både skrift og tale. Det er en fordel hvis du har endnu et fremmedsprog med i rygsækken
  • Har nemt ved systemer – faktisk er du lidt af en systementusiast
  • Er nysgerrig på optimering af processer
  • Arbejder selvstændigt og tager kloge beslutninger

Vi har store forventninger til dig 

Du er den fødte tovholder. Du har overblik, er orienteret mod muligheder og løsninger og er god til at have mange opgaver i gang på samme tid. Du er én, man kan regne med og som altid holder ord. Når flere bolde bliver kastet i din retning, forstår du at arbejde effektivt og prioritere. Der er ofte fart på, og derfor skal du kunne følge med og samtidig bevare overblikket.

Du er smilende, serviceminded og udadvendt, og du forstår at skabe relationer og begå dig på tværs af organisation og arbejdsområder. Du er handlekraftig og tillidsvækkende. Du griber opgaverne, gennemfører og følger op.

Til gengæld tilbyder vi 

En plads i et team, hvor fagligheden er i top og stemningen god. Vi løser opgaver for en organisation, som er dynamisk og præget af diversitet i både opgaver og kolleger i et spændende og levende hus med et dagligt rykind af gæster, som ofte tælles i tusinder, og hvor vi laver udstillinger i verdensklasse. 

Det praktiske 

Stillingen er fuldtid, og det vil passe os godt, hvis du kan tiltræde i august 2018.

Søg stillingen

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

SoMe Tirsdage

Gå-hjem-møde
24 aprKøbenhavn

YouTube, Facebook, Spotify og “big data” – sådan gør du!

Læs mere
Henter jobs...