Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 30 april 2018

Projektudvikler

MAYDAY FILM, Odense

Er du MAYDAY FILMs nye kreative projektudvikler?

MAYDAY FILM vil skabe en udviklings- og talentgruppe i vores Odense-afdeling.

Derfor søger vi mediefolk – gerne nyuddannede – som brænder for corporate storytelling, branded content og content marketing.

Du er god til at få idéer og finde

  • vinkler på film, som vi kan sælge til og producere for større
  • virksomheder og organisationer. Vi vil fremover i højere grad selv
  • skabe unikke film-projekter, som giver merværdi for udvalgte kunder.

Dem skal du være med til at kreere og sælge.

Du kommer til at indgå i et team af erfarne producere fra vores afdelinger i Odense, Aalborg og København.

Profil:

  • Du er en kreativ, udadvendt og engageret idémager.
  • Dit udgangspunkt kan både være journalistik, kommunikation,
  • reklame eller noget helt andet. Idé og fortælling er din styrke.
  • Og din erfaring med produktion af film og video kan gøre idéerne til virkelighed.

Vi tilbyder dig:

  • Gode kolleger, som altid er klar til gensidig sparring
  • Selvstændige opgaver
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Godt socialt sammenhold

Hvem er Mayday Film?

Mayday Film producerer corporate video og reklamefilm fra idé til færdig film og arbejder således med idé- og konceptudvikling, manuskript, storyboards samt selve produktionsfasen med optagelser, klip, grafik og lyd.

Mayday Film er søsterselskab til TV-produktionsselskabet STV.
Vi er 25 medarbejdere i vores tre afdelinger i Odense, København og Aalborg.

Mayday Films producere, instruktører, fotografer, klippere og grafikere elsker at lave film, og har ambitioner om at producere flotte og effektive film sammen med vores kunder. Vi råder over vores eget produktionsudstyr inklusiv kameraer, studier, droner, redigeringssuiter samt grafiske postproduktionsfaciliteter.

Blandt de større kunder, vi har lavet film for er BMW, Microsoft, Jyske Bank, Ørsted (Dong Energy), Danfoss, Legoland, MATAS, Bunker Holding, BESTSELLER, AIDS-Fondet– samt flere reklamebureauer.

Ansøgning:

Det er OK at skrive til os, men du skal også aflevere hele eller dele af din ansøgning i form af en video, som giver et billede af dig som person, og hvad du kan byde ind med.
Du behøver ikke at skyde den med Arri Amira – en mobilvideo er også i orden.

Mail ansøgningen inden 30. april: nykollega@maydayfilm.dk

 

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...