Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 april 2018

Museumsvært

Frøslevlejrens Museum ved Padborg

Nationalmuseets søger en medarbejder som museumsvært i Frøslevlejrens Museum ved Padborg. Museet tilbyder et spændende miljø med mange gæster og et arbejde, der fordrer selvstændighed, og som rummer mulighed for personlige udfordringer. Arbejdstiden er 30 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsområde

De primære arbejdsområder er:

  • Billetsalg samt administrationen heraf, servicering, vejledning og information til museets gæster om samlingerne, udstillinger og aktiviteter, således at museets gæster får en god oplevelse
  • Tilrettelæggelse og koordinering af museets omfattende foredrags- og omvisningsvirksomhed
  • Varetagelse af museets markedsføring, herunder den digitale
  • Sikring af museets kulturhistoriske værdier gennem betjening af museets sikrings- og alarmanlæg.
  • Betjening af offentligheden, f.eks. ved telefoniske henvendelser

Kvalifikationer

Ved besættelse af stillingerne vil der blive lagt vægt på følgende:

  • Erfaring fra lignende jobs
  • Gode evner for service
  • Overblik, således at du kan kombinere publikumsservice med sikringsarbejde
  • Beherskelse af engelsk og tysk
  • Rutineret IT-bruger og kendskab til AV

Der vil endvidere blive lagt vægt på, at du:

  • Er ansvarsbevidst og har lyst og evner til et konstruktivt samarbejde med kollegerne på museet
  • Er venlig, smilende og imødekommende
  • Er handlekraftig og kan udvise myndig holdning, hvis situationen kræver det
  • Kan bevare ro og overblik i travle situationer

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale med HK i staten. Arbejdstiden er 30 timer pr. uge. Du skal arbejde i museets åbningstid (Frøslevlejrens Museum er åbent for publikum tirsdag – fredag, kl. 9 – 16, weekends og helligdage 10-17 samt fra 25.6. – 15.8., alle ugens dage 10-17).

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til museumschef Henrik Skov Kristensen på telefon 41 20 69 07.

Hvis stillingen er noget for dig, så send os en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job Din ansøgning skal være museet i hænde se-neste mandag den 23. april 2018.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 730 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Udvikling, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen

 

 

Kilde: kum.dk
Annonce
Annonce

Sangskriverkursus i Andalusien


3 jun

Med DMF medlemsrabat

Læs mere
Henter jobs...