Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 maj 2018

Kreativ konceptudvikler

Tiltrædelse: snarest muligt

TV 2, KBH

Kreativ konceptudvikler (digital) søges til TV 2
TV 2 Marketing er netop hjemvendt fra Promax Awards i Rom med en Grand Prix for ”Marketing Team of the Year” og en god håndfuld guld- og sølvstatuetter for kampagner for bl.a. Sjit Happens, Tour de France, Knæk Cancer og Alt det vi deler.

Lige nu leder vi efter flere kreative kræfter til at eksekvere (prisvindende)kampagner for TV 2s programmer på tværs af platforme.

Da du skal indgå i vores kreative digitale team, er det afgørende, at du kan tænke i og eksekvere på digitale platforme.

Jobbet:

En (digital) kreativ konceptudvikler har 2 væsentlige roller:

  • Sammen med en anden af vores kreative konceptudviklere bliver du ansvarlig for udvikling af kreative koncepter, der kan foldes ud på alle interne og eksterne platforme.
  • Du skal sparre på udvalgte formater med indholdsredaktørerne og vurdere de digitale muligheder, som du er ansvarlig for at folde ud både før, under og efter visning på eksempelvis TV.

Personprofil:

  • Du har 3-5 års erfaring i koncept- og ideudvikling fra bureau eller lign.
  • Du er ambitiøs og sætter barren for det kreative niveau højt.
  • Du er velorienteret i forhold til, hvad der sker på den kreative scene både lokalt og internationalt.
  • Du er vant til at præsentere dine ideer og argumentere for de strategiske og kreative til- og -fravalg, du har foretaget undervejs.
  • Dit naturlige medie er film. Både filmisk indhold til digitale platforme, men i høj grad også en klassisk trailer til TV.
  • Det er en fordel, hvis du skriver godt.

TV 2 Marketings kreative team er i fuld gang med en kulturforandring, som du bliver en meget aktiv del af. Vi tror på, at for at brænde igennem og ramme danskerne skal vi turde foretage valg og lave løsninger, der ikke er set før. Det er et drive, vi alle har og lever efter hver dag. Og som gør det rigtig sjovt at møde på arbejde.

Sammen med dine kreative legekammerater og resten af TV 2 Marketing skal du være med til at løfte det kreative niveau, så vi i løbet af de kommende år kan måle os med de bedste i verden.

Du bliver en del af et fantastisk hold, der er ansvarlig for TV 2s strategiske markedsføring. Vi er over 20 medarbejdere i det kreative team og ca. 70 medarbejdere i hele TV 2 Marketing, der inkluderer marketingstrateger, brandingeksperter, konceptudviklere, producere og social media-eksperter.

Yderligere information

Du vil referere til TV 2 Marketings Creative Director og få en spændende hverdag i et dynamisk miljø med højt til loftet og mange udviklingsmuligheder. Arbejdssted er København.

Send din ansøgning og eksempler på dit arbejde i dag, da samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Chaga Signe Bruun
Creative Director
csib@tv2.dk
Tlf.: 60201600

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge – digitalt når vi ud til mere end én million danskere om dagen. TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,7 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.

Søg stillingen

 

Kilde: tv2.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...