Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 april 2018

To korre­spondenter

Information A/S

Information søger korrespondenter

Information søger to korrespondenter: En fast freelancer med base i Beijing til at dække Kina og Asien i reportager, analyser og ledere og en Europakorrespondent med base i Bruxelles eller Paris til at dække europæisk politik i reportager, analyser og ledere.

Ansøgningsfrist er 23. april for Europakorrespondenten og 30. april for Asienkorrespondenten.

Jobbet

En korrespondent på Information skal levere to basale perspektiver til avisens læsere: det ovenfra – de store tanker; og det nedefra – de mennesker og det samfund, det hele handler om.
Vi er en avis, der gerne vil give læserne vores særlige tilgang til de historier, der er på den store dagsorden, og her spiller korrespondenterne en afgørende rolle med at levere inspiration, analyser og bevægelser ude fra verden, før vi andre har opdaget dem. Den overordnede ambition er, at Information skal være skarpt skåret og original uden at være sær.

Asienkorrespondenten skal løfte den klassiske Kina-dækning ud af nyhedsstrømmen og give os og læserne en bredere forståelse for de udviklinger, der udspiller sig i regionen. Fra Beijing har Informations korrespondent et rigtig godt udgangspunkt til at udfolde dækningen af Kina og Asien som økonomisk, grøn og politisk udfordrer, men også måske som militær og geopolitisk trussel eller i hvert fald konkurrent. Lønnen består af et fast månedligt grundbeløb og derudover stykbetaling pr. artikel efter nærmere definerede honorartakster.

Europakorrespondenten er sammen med vores Tysklandskorrespondent den vigtigste komponent i dækningen af den europæiske identitetskamp med dens mange nye fronter. Med base i Bruxelles eller Paris skal du byde ind med historier på de større europæiske tendenser inden for politik, økonomi og sikkerhed, men også gerne på de filosofiske og kulturelle debatter.

Forventninger til dig

  • At du har et klart sprog
  • At du kan udfolde perspektiverne i de vigtigste nyheder
  • At du er klar til at rejse i regionen efter de gode historier
  • Kendskab til enten kinesisk eller fransk er en klar fordel

Hvad du kan forvente af os

Informations udlandsredaktion er ikke stor, men stærkt repræsenteret rundt om i verden med korrespondenter i Tyskland, Bruxelles, Italien, USA, Tyrkiet og Kina, og med erfarne kræfter til at løfte Rusland, Afrika og Latinamerika. Du kommer til at indgå i planlægningen af den daglige avis, hvor vi sætter en ære i at udvikle og udveksle historier og ledere på tværs af grænser og stofområder. Nogle gange skal der rykkes fra dag til dag på en historie. Andre gange kan du få tid til at researche den store feature eller brede det lange interview ud.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udlandsredaktør Emil Rottbøll på tlf. 2892 1790.

Tillidsrepræsentant er Anita Brask Rasmussen, som kan kontaktes på tlf. 2293 2563.

Tiltrædelse 1.juni 2018 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist er 23. april for Europakorrespondenten og 30. april for Asienkorrespondenten. Ansøgning sendes til job@information.dk. Skriv ”korrespondent” i emnefeltet.

Kilde: mediajob.dk
Annonce
Annonce

Stemmerehabilitering niveau 1

kursus
12 sepAarhus

Få hjælp til at løse dine stemmeproblemer

Læs mere
Henter jobs...