Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 31 maj 2018

Musiklærere og banddoktor

Aarhus Musikskole

Om jobbet

Cellopædagog, 10% stilling

Aarhus Musikskole søger en medarbejder i 10% stilling, svarende til 3,7/37 fuldtidsstilling, 1/2 dag om ugen til undervisning af 4-6 celloelever. Der er mulighed for udvidelse ved elevtilgang.
VI søger en uddannet cellopædagog, som har erfaring med at arbejde med børn og som er interesseret i at indgå i arbejdet omkring vores strygerfaggruppe, hvor Suzukimetoden har en frem-trædende plads. Du skal turde binde an med at undervise flere ad gangen på hold op til 3-4 børn. Vi lægger vægt på, at du er en holdspiller og gerne samarbejder og deler din viden med de mange kolleger, du får på Musikskolen. Vi forventer også at du er åben og parat til at arbejde med udvikling af nye metoder for cellospillets ædle kunst. Det vil også være et plus, hvis du har erfaringer med IT og IT baseret undervisningsmateriale.
Undervisningen foregår som udgangspunkt på Musikskolen.

Klassisk Hørelære og teori på Musikalsk Grundkursus Østjylland under Aarhus Musikskole 25% stilling
Vi søger en uddannet musikpædagog med både erfaringer og uddannelse indenfor klassisk hørelære og teori. Du skal også kende til hørelære og teoriundervisning ved inddragelse af IT.
Undervisningen afvikles sidst på eftermiddagen og først på aftenen to dage, gerne først på ugen.
Du skal dokumentere erfaring på området ved fremsendelse af ansøgning.
MGK Østjylland er et musikkursus på højt niveau for unge, der er på vej mod en karriere indenfor musikken.

Slagtøjspædagog
Vi søger en medarbejder til en 40% stilling svarende til 14,8/37 i slagtøj.
Du skal kunne varetage slagtøjsundervisning – mest på små hold- og du skal være genremæssig bred.
Du forventes at få et tæt samarbejde med de øvrige slagtøjslærere på Aarhus Musikskole.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring som udøvende musiker og undervisningserfaring fra lignende undervisning. Skulle du have erfaring eller ideer til IT baseret undervisning, vil det afgjort være et plus.
Undervisningen foregår dels på en folkeskole i kommunen og på Musikskolen.

Banddoktor til Grobund Bandakademi søges
Aarhus Musikskole søger en banddoktor til en 30% stilling. Du skal supplere de 2 øvrige banddoktorer ved primært at varetage undervisningen af bands samt organisering og afvikling af koncerter i Grobund Bandakademi. Her vil du være med til at videreføre og udvikle Grobunds kerne-værdier: Fællesskab, Originalitet og Ansvar.

Vi regner med, at du har stor lyst og interesse for at arbejde med unge musikere, og ønsker at være en del af Grobund. Du vil være ambassadør og talerør for Grobund.
Læs mere om Grobund og tankerne bag på www.grobundbandakademi.dk/om
Undervisningen foregår hverdage kl. 16-21. Dagene aftales indbyrdes mellem banddoktorerne.

Du bedes tydeligt anføre i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lars-Ole Vestergaard på telefon 29209099.

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 31. maj 2018.

Om os

I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer bor-gerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.

Se vores personalepolitik her:
http://www.bevæg.nu

Ansøg her

Kilde: https://talentsplace.recruitmentplatform.com/syndication1/KMD/QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8/DN/details.html?nPostingID=68753&nPostingTargetID=111547&option=52&sort=DESC&respnr=1&ID=QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8&keywords=musik&Resultsperpage=50&lg=DN&mask=aarhus
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...