Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 maj 2018

Journalíst – Presseansvarlig

Sygehus Sønderjylland

Journalíst – Presseansvarlig
Har du personlig gennemslagskraft, erfaring med pressekontakt og journalistisk arbejde samt ikke mindst lyst til at arbejde med den altid aktuelle og eksponerede dagsorden inden for sundhedsvæsnet, så har Sygehus Sønderjylland et interessant job til dig.

Sygehus Sønderjylland er undervejs i mange processer og dagsordner. Fokus er på øget patientinddragelse og organisationen er fuld gang med ændrede arbejdsgange og forbedringsmetoder som del i den Syddanske Forbedringsmodel. Sidste år fik sygehuset ny Direktion og ny energi. Den kliniske organisation er justeret og kursen er sat for en ny strategiperiode. Vi er i sidste fase af udbygningen af Akutsygehuset i Aabenraa, som indvies i 2020. Samtidig realiseres helhedsplanen med modernisering af Specialsygehuset i Sønderborg og Daghospitalet i Tønder. Alt sammen med det fælles mål, at skabe et endnu bedre Sygehus Sønderjylland – for patienter, pårørende og medarbejdere.

Du skal varetage sygehusets pressekontakt og være sparringsparter for Direktionen og sygehusets ledelse i den offentlige dialog omkring Sygehus Sønderjylland samt udviklingen inden for sundhedsvæsnet i almindelighed. Sammen med resten af sygehusets kommunikationsteam kommer du også til at arbejde med intern kommunikation, artikelskrivning, magasin samt formidling af de mange omstillingsprojekter i sygehuset. Kommunikationsteamet består desuden af en kommunikationskoordinator, en webkoordinator, en grafiker og en videofotograf. Der er godt samarbejde med Region Syddanmarks kommunikationsafdeling og lignende teams på regionens 4 andre sygehusenheder.

Din erfaring og baggrund kan være mangeartet, men vi forventer at du matcher det meste af følgende:

  • Du er uddannet som journalist – eller har lignende erfaring
  • Du har kendskab til – og kan brænde for et godt sundhedsvæsen
  • Du er udadvendt, velformuleret og initiativrig
  • Du er god til at samarbejde med forskellige faggrupper og arbejde mod fælles mål
  • Du har erfaring med – eller flair for rådgivning af Direktion og ledelse
  • Du har et godt fagligt netværk

Kommunikationsteamet har hovedarbejdssted på sygehuset i Aabenraa og i dagligdagen ledelsesmæssig reference til Afdelingschefen for Økonomi, Planlægning & Kommunikation.
Løn- og ansættelsesforhold ud fra erfaring og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om Sygehus Sønderjylland kan du finde på www.sygehussonderjylland.dk. Du er også velkommen til at kontakte Afdelingschef Jesper Møller-Iversen på tlf. 24 63 03 55.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal være hos os senest onsdag den 16. maj 2018.

Ansøgningen sendes via nedenstående ”søg stillingen”.

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 22. maj 2018.

Forventet tiltrædelsesdato: 1. juli 2018 – eller efter nærmere aftale

Kontaktperson

  • Margit Christensen

Arbejdsgiver

  • Økonomi, Planlægning og Kommunikation
  • Egelund 10
  • 6200 Aabenraa
  • Danmark

Ansøgning

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...