Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 30 maj 2018

Kommunikations­konsulent

MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Kommunikationskonsulent til MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Om jobbet

Kommunikationskonsulent til Kultur og Borgerservice – vores spydspids inden for sociale medier

Vi søger en erfaren, passioneret og fagligt skarp kommunikatør, der har styr på de seneste trends og tendenser. Vi forventer, at du leverer spændende indhold i både i ord, fotos og video. Du bliver drivkraften i den fortsatte udvikling af vores SOME. Derudover bliver dine hovedopgaver at skrive pressemeddelelser, levere indhold til hjemmesider og vores øvrige platforme. Så du skal være skarp både til at kunne levere de 2.000 anslag til pressemeddelelsen og de 140 anslag til Twitter og Facebook.

Du kommer blandt andet til at arbejde med vores facebook og app AarhusGuiden. App’en er downloadet flere end 50.000 gange, og du skal hjælpe med at udbrede den endnu mere.

Du udvælges først og fremmest med udgangspunkt i din kommunikationsfaglige profil.

Om MKB-Kommunikation

MKB Kommunikation er den centrale kommunikationsenhed i Aarhus Kommunes magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice. Vi er i alt fire medarbejdere i afdelingen. Vi hjælpes med opgaverne, som ofte er meget forskellige.

I MKB Kommunikation arbejder vi med kommunikation på tværs af presse og synliggørelse at afdelingens mange tilbud inden for blandt andet kultur, events, sport og biblioteker. Det er vores opgave at formidle magistratsafdelingens mange initiativer og tilbud til borgerne. Vi rådgiver forvaltningerne i deres kommunikationsarbejde, men løser også selv mange konkrete opgaver. Afdelingen lægger de overordnede rammer for magistratsafdelingens tilstedeværelse på hjemmesider, Intranet og SOME. Vi har kontor på rådhuset og er en del af rådmandssekretariatet, der består af i alt 12 medarbejdere.

I MKB Kommunikation arbejder og idéudvikler vi tæt sammen. Vi bestræber os hele tiden på at blive bedre og afprøve nye måder at nå vores mål på. Kommunikation er som fag i en rivende udvikling, så det skal vi også være.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Presse- og Kommunikationschef Michael Jaap, på telefon 40 22 87 99 på mandage og onsdage mellem kl. 15.30 og 17.00

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg stillingen” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 30. maj 2018.

Om os

I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer bor-gerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.

Se vores personalepolitik her: http://www.bevæg.nu

Søg stillingen

 

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7191
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...