Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 30 maj 2018

Journalist

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet (TEK) på SDU søger en journalist til TEK Kommunikation med arbejdssted på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg fra den 1. august 2018.

Du kan læse mere om os på www.sdu.dk/TEK

Det Tekniske Fakultet oplever vækst og fremdrift med mange og store projekter, hvor du bliver en del af en inspirerende og dygtig medarbejderstab. SDU Sønderborg er kendetegnet ved et internationalt miljø med mange udenlandske medarbejdere og studerende, særligt fra det nordtyske område, og universitetet har en stor interesse i at styrke sin synlighed på begge sider af grænsen.
Din opgave vil være at fortælle historien om, hvordan den mest komplekse teknologi og menneskene bag gør en skelsættende, værdiskabende forskel for os alle. Dine hovedkompetencer ligger inden for nyhedsproduktion og nyhedsformidling.

Du vil indgå i et team af medarbejdere, placeret i Odense og Sønderborg, som arbejder med kommunikation, herunder brobygning, web, sociale medier, employer branding og pressehåndtering.

Dine opgaver er at:

  • skrive nyheder til vores hjemmeside og sociale medier
  • formidle resultater fra projekter; specielt Interreg-projekter
  • fange de gode historier og får dem ud over rampen til de relevante medier
  • udforme pressemeddelelser
  • overvåge mediebilledet
  • håndtere henvendelser fra pressen samt rådgive chefer og fagpersoner
  • bistå forskere og andre medarbejdere med kommunikationsrådgivning
  • netværke og koordinere med øvrige kommunikations- eller pressemedarbejdere ved SDU Sønderborg og på Det Tekniske Fakultet.

Den rette ansøger:

  • Du har en relevant journalistisk uddannelse og har erfaring med nyhedsproduktion, gerne fra et universitet
  • Du er flydende på både dansk, tysk og engelsk, da kontakt med medierne på begge sider af grænsen er højt prioriteret. Samtidig foregår en stor del af den daglige kommunikation på engelsk.
  • Du kan spotte de gode historier og kan, qua din dialog med medierne, være med til at få dem formidlet
  • Du har forståelse for at kommunikere til forskellige målgrupper, som studerende, industrien og politikere.
  • Du omsætter kompliceret forskning til relevante historier og fængende nyheder på et fejlfrit dansk og tysk
  • Du kan arbejde i en hverdag, hvor opgaverne ændrer sig fra dag til dag
  • Du elsker at opsnuse historier og er god til at samarbejde – også med kollegaer med anden faglig baggrund end din. Nyhederne bliver i høj grad til i samspil med de forskellige enheder på SDU Sønderborg
  • Du er på hjemmebane på sociale medier og kan integrere vores platforme på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn i vores nyhedsformidling
  • Er du ferm med et videokamera, og kan du producere korte indslag som supplement til skrevne nyheder, er det et plus
  • Du kan og vil selv, men samarbejder gerne med andre, når det er nødvendigt
  • Du har humor, er rummelig og kommunikerer klart om, hvad du har brug for.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Du refererer til afdelingslederen af kommunikationsafdelingen på Det Tekniske Fakultet. Dit arbejdssted er på Mads Clausen instituttet i Sønderborg, og du vil især løse opgaver og servicere Mads Clausen Instituttet. Tjenesterejser til SDU Odense vil forekomme.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mette Christina Møller Andersen på 6550 7448 el. mcm@tek.sdu.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes 25. juni 2018 på SDU Sønderborg.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Journalistforbundet..

Stillingen kan kun søges via SDU’s hjemmeside –
http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her – http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet)

Arbejdsgiver

Ansøgning

 

Kilde: jobnet
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...