Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 juni 2018

Pressekonsulent

Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation, KBH

Pressekonsulent til Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation

Har du journalistisk erfaring og et levende sprog, og kan du hurtigt finde den gode historie eller den ømme tå i en dagsorden eller et politisk udspil? Vil du samtidig gerne arbejde med integration og beskæftigelse?

Så er du måske den nye pressekonsulent, som vi mangler i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Din profil

Vi forestiller os, at du er journalist eller kommunikationsuddannet og har erfaring fra en politisk styret organisation eller nyhedsredaktion. Du er vant til at skrive hurtigt og korrekt og har nemt ved at skabe dig et bredt netværk af journalister. Du tager gerne initiativ, og du kan eksekvere hurtigt og præcist. Samtidig elsker du at samarbejde og har højt humør, selv når det går stærkt.

Om jobbet

Som pressekonsulent vil du være en del af den daglige kommunikations‐ og pressebetjening af borgmester og topledelse i Beskæftigelses‐ og Integrationsforvaltningen i Danmarks største kommune. Vi hjælper med at øge beskæftigelsen, skabe vækst og styrke integrationen i København.

Dine opgaver bliver at

  • lave proaktivt pressearbejde og sælge de gode historier
  • håndtere dag-til-dag‐presse for borgmester, direktion og forvaltning
  • hjælpe med at overvåge mediebilledet og den politiske dagsorden
  • rådgive den administrative ledelse og forvaltningen i presse‐ og kommunikationssager
  • hjælpe til i kommunikationsafdelingen med skriftlige opgaver, når situationen kræver det

Vi lægger vægt på, at du

  • har et levende sprog og et blik for den gode historie
  • kan levere produkter af høj kvalitet under tidspres
  • har et bredt kendskab til medier og journalistiske arbejdsmetoder
  • har flere års erfaring med journalistik og en god politisk forståelse
  • har en god forståelse for tekst og billeder i en SoMe-sammenhæng

Lidt om os
Som pressekonsulent bliver du tilknyttet presseteamet, der består af en pressechef og to pressekonsulenter under Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation. Sekretariatet løser sekretariatsopgaver for Beskæftigelses‐ og Integrationsudvalget, beskæftigelses‐ og integrationsborgmesteren og direktionen i forvaltningen. Du vil fagligt referere til pressechefen.

Hos vil du få ambitiøse kolleger masser af sparring og et sjovt arbejdsfællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn‐ og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Jobbet er fuld tid med fleksibel arbejdstid. Arbejdsstedet er Københavns Rådhus.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. august 2018.

Mere information

Du kan læse mere om Beskæftigelses‐ og Integrationsforvaltningen på https://www.kk.dk/bif

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Claus Bøggild på mobil 2282 8437.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 15. juni 2018
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25

Kontaktperson

  • Claus Bøggild

Arbejdsgiver

  • Koncern Service og IT
  • Borups Allé 177
  • 2400 København NV
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4833930
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...