Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 juni 2018

Tilrettelægger

TV 2 (Station 2)

Tilrettelægger til TV 2 (Station 2)

Nu kan du blive en del af redaktionen bag ét af TV 2s stærkeste brands. Station 2 søger en stærk og ambitiøs tilrettelægger til redaktionen i Odense.

Station 2 har det seneste år gennemgået flere forandringer. Programmet, som tidligere var et live program, sendes nu som et 40 minutters båndet primetime program. Alle historier formidles af en vært, som agerer i virkeligheden hos kilderne. Station 2 dækker hele krimispektret fra store terrorsager i ind- og udland til nære menneskelige historier om danskere, hvis liv er påvirket af kriminalitet.

Det seneste år har vi produceret alt fra den nære reportage på Retspsykiatrisk Center Glostrup til afslørende programmer om det kriminelle Facebook. Vi har også behandlet store aktuelle sager som kundbysagen og ubådssagen. Station 2 sender 18 programmer om året. Sidste år var halvdelen af Station 2s programmer i top 30 over de mest sete fakta- og dokumentarprogrammer på TV 2.

På Station 2 har vi højt til loftet. Vi eksperimenter med dramaturgi, visuel stil og historievalg. Vi forsøger hele tiden af udfordre den konventionelle måde at gøre tingene på. For os er tv-håndværket en disciplin, som konstant skal nytænkes og udfordres. Til glæde for vores seere.

Jobbet

Som tilrettelægger på Station 2 får du ansvaret for dine egne programmer. Fra research, produktion, manusskrivning til redigering og publicering af programmet på alle TV 2s platforme. Det forventes, at du bidrager med ambitiøse idéer, som du kan følge til dørs. Det kan både være de dagsordenssættende historier og historier med et godt naturligt forløb. Det er ikke et krav, at du har beskæftiget dig med krimistoffet, men et stort plus, hvis du har tilrettelæggererfaring med den lange fortælling. Du bliver en del af en redaktion, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden.

Profil

Du er journalistisk skarp og ved, hvordan man arbejder i et felt, hvor kilderne er gerningsmænd, sigtede/tiltalte, ofre, advokater, pårørende og politi. Du skal være i stand til at jonglere med mange historier på én gang og samtidig have et godt blik for, hvad der aktuelt rører sig i det kriminelle Danmark. Du skal have stort overblik og kunne arbejde struktureret – også i perioder med stort pres.

Du bliver en del af en redaktion bestående af 6 tilrettelæggere, 3 værter samt redigeringsteknikere, fotografer og en produktionsleder. Redaktionens medarbejdere er placeret i Odense og København.

Tiltrædelse d. 1. august 2018.

Ansøgningsfrist:

15. juni 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Míchael Nørgaard
Redaktionschef
mino@tv2.dk
Tlf.: 20243890

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge – digitalt når vi ud til mere end én million danskere om dagen. TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,7 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.

Annonce
Annonce

KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE


7 sepKøbenhavn

EFTERUDDANNELSESKURSUS PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM MED DMF RABAT!

Læs mere
Henter jobs...