Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 juni 2018

Journalist

Kristeligt Dagblad, KBH

Journalist til eksistensstof på avis i fremgang

Hvis dette job var et hus, ville det blive betegnet som et liebhavertilbud. Og udsigten til fremgang og dedikerede læsere er ikke engang et ejendomsmæglerstenkast borte. Den kan nydes i første række, mens du arbejder på redaktionen. For Kristeligt Dagblad har som et af få medier øget sit oplag over en lang årrække. Vi tror, at klassisk journalistik og seriøsitet er det, der efterspørges hos stadigt flere avislæsere. Vi har løbende styrket avisen på print og net og søger nu en velskrivende journalist med interesse for Kristeligt Dagblads kerneområder tro, etik og eksistens.

Du bliver en del af avisens liv og sjæl-redaktion, hvor du først og fremmest skal skrive om eksistentielle og relationelle emner med nerve. Artikler, der berører, og som kommer helt tæt på, hvad enten den interviewede er kendt eller ukendt.

Du skal mestre alle journalistiske formater, men først og fremmest være god til det store interview og den komplekse baggrundshistorie. Det er vigtigt, at du evner at tilføre din journalistik digital merværdi.

Vi søger en voksen journalist med livserfaring. Du formår at skrive de lange tekster, så læseren hænger på til sidste punktum. Du skal være idérig og have blik for tendenser i tiden. Ikke som udtryk for livsstil, men som livstydning eller livsindhold. Vi forventer, at du har bred indsigt i samfunds- og kulturforhold, ligesom det er en klar fordel, hvis du har indsigt i kristendommens univers.

Du skal som skribent have blik for den nære historie – også blandt såkaldt almindelige mennesker, hvor det stille liv kan foldes ud. De menneskelige relationer og livet, som det leves, er en vigtig kilde til inspiration, når vi udvikler idéer på redaktionen. Vi vil også gerne arbejde med forskellige genrer og anderledes måder at formidle historierne på.

Mange vil betegne stillingen som drømmejobbet, men ganske få er i stand til at fylde den ud.
Vi er en lille redaktion, hvor vi er afhængige af hinanden. Du skal som menneske være engageret, ukrukket og fleksibel.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi ønsker at lave seriøs journalistik af høj kvalitet, hvor alle medarbejdere har stor frihed til at arbejde selvstændigt, og hvor vi værdsætter et frugtbart arbejdsmiljø.

Ansøgningsfrist: Fredag den 15. juni klokken 12.00.

Skriftlig ansøgning mærket ”

Journalist til liv og sjæl-redaktion” sendes på e-mail og stiles til: ansoegning@k.dk, att. ansvarshavende chefredaktør, adm. direktør Erik Bjerager, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. For oplysninger om stillingen, kontakt redaktionschef Jeppe Duvå på 20 81 6 061 / duvaa@k.dk eller liv og sjæl-redaktør Karin Dahl Hansen på 61 67 60 06 / dahl-hansen@k.dk. Tillidsrepræsentant er Britta Søndergaard.

Vedlæg venligst udførligt cv og et par eksempler på journalistiske artikler.

Kristeligt Dagblad er et uafhængigt mediehus, der gennem kvalitetsjournalistik leverer nyheder, baggrund og perspektiv med særligt fokus på tro, etik og eksistens. Avisen har i en årrække haft stigende oplag og er dermed gået imod tendenserne i branchen. Dagligt læses avisen af omkring 100.000 læsere. Også digitalt har avisen stor gennemslagskraft. Månedligt besøger flere end 600.000 forskellige brugere Kristeligt Dagblads digitale univers, som udover k.dk bl.a. også omfatter tjenesterne etik.dk, kristendom.dk og religion.dk.

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7235
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...