Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 juni 2018

Presse­medarbejder

Dansk Sygeplejeråd, KBH

Pressemedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Kan du sætte dagsordenen i medierne, og har du erfaring med at arbejde i et politisk miljø? Så er stillingen som pressemedarbejder i Dansk Sygeplejeråd måske noget for dig. Vi søger en selvstændig kollega med faglig og personlig gennemslagskraft, der er god til at se, skære og sælge den gode historie til medierne. Og som samtidig vil både give og tage i et team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er vigtige nøgleord.

Du er uddannet journalist eller cand.com., og du har allerede arbejdet med pressekontakt i en politisk organisation. Du tænker strategisk, er levende interesseret i politik og giver ikke op, før du ser dine historier slå igennem. Du har styr på de journalistiske arbejdsmetoder, kan eksekvere lynhurtigt og præcist, skrive klart og godt, og så trives du med flere bolde i luften og flere daglige deadlines. Du følger opgaverne til dørs, hvilket nogle gange er uden for normal arbejdstid.

Dine primære opgaver bliver:

  • Presserådgivning og udarbejdelse af presseplaner og –beredskaber
  • Udarbejde pressemateriale og lave opsøgende pressekontakt
  • Skrive nyheder, debatindlæg og kronikker
  • Analyse og overvågning af mediebilledet, herunder rapportering
  • Overvåge, besvare og lave opslag til sociale medier
  • Indgå i presseteamets vagtordning

Vi tilbyder:

  • Et job i en af landets mest profilerede faglige organisationer på sundhedsområdet
  • Stor selvstændighed i arbejdsopgaverne, gode udviklingsmuligheder og højt til loftet
  • Gode kolleger i en udviklingsorienteret og professionel kommunikationsafdeling
  • En spændende politisk arbejdsplads
  • Gode muligheder for efteruddannelse og opkvalificering

Du bliver en del af vores presse- og kommunikationsteam. Presse- og kommunikationsteamet tæller fem kommunikationsmedarbejdere og en AD’er under daglig ledelse af pressechefen og teamet indgår i DSRs kommunikationsafdeling med i alt 20 kolleger.

Tilsammen laver vi både fagbladet Sygeplejersken, sociale medier, web, kampagner og materialer – og altså pressekontakt.

Løn i henhold til intern overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Dansk Journalistforbund.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og dit CV senest den 22. juni 2018 kl. 10.00 via linket forneden. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Samtaler: Afholdes i uge 26.
Tiltrædelse: 1. august 2018.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Morten Jakobsen, 6195 6600, pressechef Rudi Damkjær 2092 3464 eller tillidsrepræsentant Susanne Bloch Kjeldsen på 2177 6739.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7266
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...