Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 juli 2018

Journalist/ kommunikatør

Blik- og Rørarbejderforbundet, KBH

Journalist/kommunikatør til fagblad og medlemskommunikation

Kan du skrive, så indholdet fænger, og budskabet står knivskarpt? Kan du levere indhold til både fagblad, web og sociale medier og skabe opmærksomhed om VVS- og skorstensfejerfaget i offentligheden? Så er det dig, vi leder efter som journalist/kommunikatør i Blik- og Rørarbejderforbundet.

I Blik- og Rørarbejderforbundet styrker vi vores medlemskommunikation. Derfor søger vi en dygtig og engageret journalist/kommunikatør, som kommer til at arbejde med vores fagblad, sociale medier og website. I jobbet kommer du også til at beskæftige dig med pressearbejde, nyhedsbreve, kampagner og andre kommunikationsopgaver, der skaber værdi for medlemmerne.
Vores nye journalist/kommunikatør kommer til at arbejde tæt sammen med forbundets politiske ledelse. Vi lægger vægt på, at vores kommende forstærkning har erfaring med indhold til både trykte og elektroniske medier. Desuden skal du have en ambition om at udvikle vores samlede medlemskommunikation og have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.

Jobbet

Dine primære opgaver:

  • At producere indhold til vores medier: Fagblad, website, nyhedsbreve og sociale medier.
  • At få Blik- og Rørarbejderforbundet og medlemmernes faglighed og problemer på mediedagsordenen.
  • At lave kampagner på både print og via elektroniske medier.
  • Være sparringspartner på medie- og kommunikationsområdet for forbundets politiske ledelse.

Din profil

Arbejdet som journalist/kommunikatør i Blik- og Rørarbejderforbundet kræver blandt andet:

  • Journalistisk håndværk og fortælleglæde, erfaring med kommunikation på web og sociale medier og en uddannelse som fx journalist, cand.comm. eller lignende.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og med opgaver fra idéfase til færdigt produkt.
  • Forståelse for den strategiske kommunikations rolle i en faglig organisation.

Vi tilbyder

Løn efter kvalifikationer, og en attraktiv arbejdsplads med engagerede medlemmer og gode kolleger. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen, og der kan forekomme aften- og weekendarbejde.

Ansættelsessted

Blik- og Rørarbejderforbundet, Nyropsgade 14, 1602 København V.

Tiltrædelse

Den 1. september 2018.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Allan Guldberg på tlf. 5153 3142 eller
agn@blikroer.dk, hvis du ønsker at høre nærmere om jobbet.

Ansøgning

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Ansøgningsfristen er den 16. juli 2018. Vi forventer at holde samtaler mandag den 30. juli.

Send din motiverede ansøgning og dit cv på mail til hr@blikroer.dk. Skriv ”Journalist til Blik og Rør” i emnefeltet.

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7313
Annonce
Annonce

Udgiv din musik på Gateway Music

Gå-hjem-møde
9 oktKøbenhavn

Vil du udgive din musik selv ? Så nemt er det !

Læs mere
Henter jobs...