Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 august 2018

Kreativ produktudvikler

ROPOX, Næstved

Kreativ produktudvikler der brænder for design, innovation og produktudvikling

Jobbeskrivelse

Vil du have et arbejde, hvor du kan udvikle produkter, som virkelig gør en forskel for andre mennesker?

Som produktudvikler hos ROPOX er du med til at udvikle højteknologiske hjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne. Du bliver en del af et ungt og ambitiøst udviklingsteam i en succesfuld, mellemstor virksomhed, der er dedikeret til at skabe løsninger, som giver handicappede og ældre friheden til at klare sig selv.

Som produktudvikler hos ROPOX kommer du til at stå for udviklingen af nye produkter og løbende produktforbedre vores standardsortiment. Du får ansvar for at tage en idé hele vejen fra skitse til færdigt, salgsklart produkt. Samtidig får du masser af plads til at være kreativ og sætte netop dit præg på vores kommende produkter.

Vi tror på, at innovation sker i samarbejdet med andre, og derfor lægger vi stor vægt på integreret produktudvikling. Derfor vil du arbejde tæt sammen med alle virksomhedens interessenter. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Produktudvikling – design, funktion og teknik
  • 3D-modellering – både skitse og endelig konstruktion
  • Udvikling og innovation
  • Omsætte komplekse tekniske problemstillinger til salgsbare løsninger
  • Projektstyring fra idé til lancering
  • Kontakt til kunder og leverandører
  • Dokumentation – bl.a. brugermanualer, tekniske tegninger, styklister, billedmateriale til markedsføring m.m.

Hvordan er det at arbejde hos ROPOX?

Alle hos ROPOX brænder for virksomhedens formål og værdier, og vi er stolte af vores arbejde.

Der er et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne, og ledelsen uddelegerer gerne ansvar til medarbejderne og har tillid til, at de varetager opgaverne samvittighedsfuldt og med omhu.

Vi er en ambitiøs virksomhed, der kontinuerligt ønsker at udfordre og dygtiggøre os, fordi vi gerne vil lave de bedst mulige løsninger til vores brugere, så de kan få en endnu bedre livskvalitet.

Kort sagt, så er vi drevet af at gøre en forskel for andre mennesker.

Om dig

  • Du har flair for at omsætte komplekse bruger- og markedsbehov til innovative løsninger, der både er funktionelle, salgsbare samt i et smukt design.
  • Du er initiativrig og idérig, og du brænder for design, udvikling og innovation.
  • Du trives godt med ansvar og indflydelse, og du har lyst til at bidrage med ny viden og kompetencer til en virksomhed, der altid er sulten efter ny viden.
  • Du trives i samarbejdet med dine kolleger og ved, at god kommunikation er vigtig for et godt arbejdsmiljø.
  • Du behersker evnen til at arbejde i detaljen og kan også holde overblikket.
  • Du trives godt på en seriøs og professionel arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet og innovation.

Uddannelse

Du har en mellemlang/lang videregående uddannelse med relevante faglige kundskaber inden for produktudvikling, design og innovation. Fx integreret design ingeniør, industriel designer, proces- og innovationsingeniør el.lign.

Kendskab til håndværksmæssig viden, materialer og produktionsmetoder er en fordel, men ikke et must.

Sprog

Dansk og engelsk på højt skriftligt og mundligt niveau er et krav.

IT

  • Autodesk Product Design Suite, hovedsageligt Inventor
  • Microsoft Office-pakken
  • Erfaring med Photoshop og 3D-redigeringsværktøjer vil være en fordel.

Du tilbydes

En fastansættelse på fuldtid med gode muligheder for personlig udvikling og øget ansvar i en succesfuld virksomhed, der med udgangspunkt i egenudviklede innovative produkter ønsker at gøre en forskel.

Ansøgningsproces

Send CV og ansøgning til teknisk direktør Poul-Erik Pedersen på pep@ropox.dk. Forventet ansøgningsperiode er frem til 15. august 2018. Dog indkalder vi løbende relevante kandidater til samtale. Ansættelse ønskes snarest muligt.

Hvem er Ropox A/S

Ropox A/S, der er grundlagt i 1962, er en pionervirksomhed inden for handicapvenlige møbler og hjælpemidler. Visionen er at give mennesker med nedsat funktionsevne og deres hjælpere en bedre hverdag ved at udvikle funktionelle hjælpemidler i smukt og diskret design.

Hovedfokus er på indretning af badeværelser, køkkener og opholdsrum primært på institutionsmarkedet og home care samt bordløsninger til handicappede personer.

Ropox A/S beskæftiger ca. 60 medarbejdere i Næstved og har forhandlere i hele verden.

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/img/pdf/KreativProduktudvikler_29062018.pdf
Annonce
Henter jobs...