Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 juli 2018

Still & Motion Photographer

Bemærk dette job ikke har en ansøgningsfrist!

Trollbeads A/S, KBH

Still & Motion Photographer Jobindex A/S søger for kunde
Kan du fange det smukke og unikke i vores produkter? Kan du lide at nørde med detaljerne og skabe æstetiske billeder? Så mangler Trollbeads dig!

Hos Trollbeads sætter vi en ære i at gå vores egne veje. Vi er ambitiøse og tror på langsigtede, holdbare løsninger. Hvor end du møder os, vil du kunne opleve den æstetik og omhyggelighed, vi gør os umage for at frembringe. Vores passion er at give forbrugerne smykker og oplevelser udover det sædvanlige – og det er her, du skal hjælpe os.
Blik for detaljen og den rette vinkel
Som vores nye fotograf bliver du en del af en afdeling, som er ansvarlig for den globale branding af Trollbeads. Alt branding- og marketingmateriale kommer fra vores hovedkontor i Toldbodgade. Det bliver din opgave sammen med vores lead fotograf at stå for både still- og levende billeder til det fulde kommunikationsspektrum – lige fra det visuelle udtryk i butikken til printkampagner og vores digitale content.

”Billedet er vores vigtigste kommunikationsform. Det er derfor vigtigt, at du er detaljeorienteret og ved helt præcis, hvilke vinkler der får det bedste udtryk frem i vores produkter.” fortæller din kommende chef, marketing manager Bettina Løvstrøm Pedersen.
Mere præcist bliver dine opgaver:

  • Foto: produkt, instruktioner, craftsmanship, portrætter, events/konferencer, baggrundsbilleder, SoMe
  • Film: Koncept- og idéudvikling, instruktion, fotografering, klipning, colourgrading, færdiggørelse
  • Upload og styring af materialer, samt holde styr på billedarkiv og opdatering af fotokasse.

Passioneret og nysgerrig

Måske har du nogle få års erfaring som fotograf, måske har du mange års erfaring. Det vigtigste for os er, at du kan fange detaljen i vores produkter og synes, det er sjovt at fordybe dig i små, detaljerige produkter – og at du er villig til at blive ved og ved, indtil resultatet er helt i top. Derudover forventer vi dog, at du:

  • både har erfaring med still- og motion-fotografering
  • er teknisk kompetent i retouch og billedarbejde
  • er teknisk kompetent i filmfremstilling
  • er skarp i Adobe Creative Cloud
  • kan kommunikere på dansk og engelsk.

Du kommer til at få en bred kontaktflade i vores organisation, hvorfor det er vigtigt, at du er god til at kommunikere og til at samarbejde. Til gengæld får du en stilling med et bredt ansvarsområde, hvor du får rig mulighed for at fordybe dig i opgaverne – og detaljerne.
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Kamilla Mastø Kjær på 88 63 00 46.

Send dit CV, din motiverede ansøgning og en portfolio allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Bemærk, at ansøgninger, som ikke er sendt via nedenstående link, ikke vil blive taget i betragtning til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Om virksomheden
Trollbeads A/S er en international smykkevirksomhed, der opererer over hele verden. Stilen er bohemian luxury, og vi lægger vægt på den højeste kvalitet i materialer og håndværk. Tonen er uformel, og tempoet er hektisk. Virksomheden er beliggende i lækre, nye lokaler i Toldbodgade i København K, hvor vi også har fotostudio.

Søg jobbet

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/299908/still-motion-photographer
Annonce
Henter jobs...