Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 26 august 2018

Børne­bibliotekar

30-33 t/uge

Solrød Bibliotek

Børnebibliotekar med stort hjerte for børn og unge til Solrød Bibliotek – Barselsvikariat september til 1. maj 2019

Du kommer med gå på mod og lyst til at arbejde med børnelitteratur, early literacy og børns sprogtilegnelse og læseglæde og har gode ideer til, hvordan viden og ideer sættes i spil i praksis på Biblioteket. Du skal have fokus på at etablere og afvikle aktivitetstilbud til daginstitutions- og skoleområdet samt børnefamilier og du kan formidle til børn og deres voksne i både det fysiske og i det virtuelle rum.

Du har et stort hjerte for litteraturformidling, læring og kulturelle oplevelser. Du er idérig med sans for kreative løsninger og evner at omsætte ideerne til praksis. Du kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med vores udviklingsorienterede børnebibliotekarer samt i samarbejdsrelationer med daginstitutions- og skoleområdet.

Du har gode kompetencer til informationssøgning og i betjening af børn, unge og deres familier, og servicerer dem gennem nærvær, smil og litterært engagement. Du indgår i det fælles tværgående biblioteksarbejde med forskellige drifts- og udviklingsopgaver som fx udlånsvagter, kulturarrangementer, materialepleje mm.

Vi leder efter dig som 

  • brænder for litteratur, formidling og læselyst i børnehøjde og er en passioneret søgenørd
  • har lyst til at udvikle biblioteket og dine egne kompetencer
  • er god til at betjene og skabe relationer til vores borgere: du opsøger, servicerer og møder borgere gennem smil, dialog og med en faglig og professionel tilgang
  • har et digitalt mindset og kulturelt hjerte
  • har gode samarbejdsevner og har lyst til at deltage i bibliotekets forskellige opgaver og aktiviteter på lige fod med dine øvrige kollegaer
  • kan introducere børn, unge og voksne til litteraturens og kulturens forunderlige verden, og bruge din begejstring og medrivende formidling til at skabe læselyst og øge fysiske og digitale udlån
  • tager initiativ til til at planlægge og afvikle bibliotekets kulturaktiviteter og faciliterer lokale kulturelle fællesskaber

Du er uddannet bibliotekar, DB, Cand. Scient. Bibl. eller har anden relevant uddannelse inden for kulturformidling og læring. Du har kendskab til cicero eller har flair for at sætte dig ind i biblioteksfaglige søgeredskaber. Du har erfaring med formidling, undervisning og afholdelse af kulturarrangementer. Måske er du nyuddannet med erfaring fra frivilligt arbejde eller studiejobs.

Vi tilbyder

  • en afvekslende, lærerig og sjov arbejdsdag med mange forskellige opgaver i et godt kollegialt miljø
  • engagerede og kreative kollegaer, der arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og som er nysgerrige efter dine tanker om fremtidens børnebibliotek.
  • en spændende arbejdsplads som udvikles og målrettes nationale strategier og vores egen lokale biblioteks- og kulturstrategi med god mulighed for at få indflydelse på udvikling af vores biblioteksservice og kulturaktiviteter
  • mange samarbejdspartnere og samarbejdsmuligheder i en lille og dynamisk kommune og bibliotek med kort vej fra ide til handling
  • en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling, udfordringer og selvstændighed

Løn og ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt. Gerne i september.

Arbejdstid og sted

Arbejdstid er ca. 30-33 timer om ugen. Der vil være aftenarbejde i forbindelse med arrangementer samt lørdagsvagt ca. hver 5. uge. Den endelige arbejdstid aftales med ansøger som tilbydes stillingen. Dit arbejdssted vil være Solrød Bibliotek. Du vil sammen med dine kolleger indgå på lige fod og i alle aspekter af tilbud på børne- og familieområdet. Herudover i udviklingsopgaver og daglig drift som fx udlånsvagter, materialepleje, afvikling af arrangementer mm.

Du skal fremlægge straffeattest og børneattest på anmodning.

Solrød Bibliotek
2 minutters gang fra Solrød Strand S-tog station direkte fra København. Nabo til Solrød Gymnasium, Rådhuset og hovedgaden.

Biblioteket bobler af kulturelle arrangementer såsom foredrag, teater, sang og kreative workshops. Her kan borgere og foreninger låne lokaler til kulturaktiviteter samt møder. Se mere om vores kulturtilbud på www.solbib.dk og på facebook. Vi er i gang med en større strategisk udvikling af Biblioteket. Byrådet har sat retningen med vores Kulturstrategi og Fritids- og Kulturpolitik.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tania på 5618 2819 eller Jan på 5618 2826, som er bibliotekarer.

Søg stillingen på www.solrod.dk/job senest søndag d. 26. august 2018  
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 29. august og indkalde til samtale mandag d. 27 august.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo – en velfungerende og dynamisk kommune. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Send ansøgning

Kilde: https://solrod.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=d55d51f7-04f2-4d1c-86bb-2f6e640c4e7c
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...