Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 august 2018

Kommunikations­konsulent

Sydøstjyllands Politi

Kommunikationskonsulent, Horsens, Sydøstjyllands Politi

Vi er et lille dedikeret og ambitiøst team med høj faglighed, der synes at det er noget særligt at arbejde i en vigtig samfundsbærende organisation som politiet. Vi har som mål gennem både intern og ekstern kommunikation af høj kvalitet at understøtte den politioperative kerneforretning i tryghedsskabelse, forebyggelse, forfølgning af strafbare forhold og opretholdelse af ro og orden. Var det noget for dig at komme med på holdet?

Kommunikation og Udvikling er en stabsfunktion med kommunikationsfaglig ledelse, og vi arbejder med afsæt i corporate communication med kommunikationsopgaver af enhver art. Afdelingen er også ansvarlig for politikredsens projektstyring og gennemførelsen af strategiske udviklingsprojekter, og derfor bliver vores Projektleder og Porteføljemanager Sarah også din kollega. Hun er for resten antropolog – og i alt er vi fire ved fuldt hold.

Da vi er en mindre afdeling, byder dagligdagen for alle kommunikationsfolk på skift på planlægning og gennemførelse af strategisk kommunikation både eksternt og internt. På opgavelisten står medieovervågning, presseservicering, kommunikationsrådgivning, pressemeddelelser/nyheder, kampagner, krisekommunikation, web, Twitter, Facebook, intranet, foto/film, foldere, årsrapport, præsentationsprodukter, projekt – og forandringskommunikation, lederkommunikation og mere end det. Du må gerne være bedre til noget end til andet – men du skal kunne det hele eller være klar til at lære det.

Du kan se, at vi er det bedste match, hvis det at skrive meget og varieret er det, du er allerbedst til og det, der giver dig allermest energi og arbejdstilfredshed i dagligdagen. Men du skal også have lyst til, og flair for det til tider krævende pressearbejde.

Du kan også se, at du mest arbejder med en spændende og afvekslende drift, men også med udvikling. Begge dele stiller krav til din fornemmelse for omverdenen og for, hvad der tjener vores omdømme bedst og krav til, at du kan holde Tone of Voice i mange kontekster på mange platforme.

Arbejdet i teamet er prioriteret, tilrettelagt og understøttet ledelsesmæssigt, så du kan levere dit bedste og gå glad hjem – typisk på det tidspunkt, du har regnet med. Vi arbejder selvstændigt, men vi sparrer meget med hinanden og har en åben feed back kultur. Du vil derfor få meget ros, ofte input til overvejelse og klar besked, hvis din opgaveløsning undtagelsesvist ikke måtte være god nok. Ikke meget forlader vores dejlige fælles kommunikationsværksted uden at to par øjne har givet thumbs up.

Kommunikation er vigtigt for Sydøstjyllands Politi, fordi vi er borgernes og samfundets politi, og fordi vi både ønsker deres tillid, anerkendelse og respekt men også deres støtte, hjælp og tip til at løse vores opgaver. Åbenheden er dog altid begrænset af, at vi skal værne om de borgere, vi er ikontakt med og overholde vores tavshedspligt. Vi giver aldrig oplysninger, der kan skade vores efterforskning eller operative muligheder. Vi er ca. 850 medarbejdere med forskellige uddannelser – men vi er langt flest politifolk og derfor præget af én stærk faglighed. Vi er også en hierarkisk organisation – fra Justitsministerium til politibetjent på prøve. Det er i disse krydsfelter og rammer, du skal kunne se dig selv stortrives.

For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du har følgende profil:

• kandidatgrad i kommunikation, eller måske journalist med erfaring fra organisationskommunikation
• ikke er nyuddannet – nogen erfaring vil ikke være af vejen. Din erfaring kunne måske være fra en anden organisation, måske endda én med en profil, der ligner vores?
• du skal kunne skrive alt fra tweets og Facebookopslag til årsrapport og synes, at begge dele er det fedeste – og du vil ikke altid have ret meget tid til at gøre det i. Du er selvfølgelig gode venner med retskrivningen
• du må meget gerne have erfaring med presseservicering i organisationssammenhæng
• du skal have forretningsforståelse – vi kender og understøtter kerneforretningen, og vi forstår dens behov
• du skal kunne arbejde sammen med andre – i og uden for afdelingen – i et af og til rigeligt hektisk og hierarkisk miljø og du skal kunne forhandle dig tilrette inden for rammerne, og finde balancen mellem din og andres faglighed
• du skal være positiv og fleksibel, – også af og til i forhold til placering af arbejdstid. Ulykker eller katastrofer følger ikke kontortid, til gengæld sker de ikke hver dag. Da arbejder vi typisk/på skift fra kl. 7.00 – så vi er klar til at imødekomme den politioperative ledelses behov fra morgenstunden
• du kan være hurtig, er metodisk, effektiv, kvalitetsbevidst og strategisk tænkende – og du skal gøre dig umage med det du laver
• du kan mærke verden, er nysgerrig på den og har sans for at aflæse, hvorledes vi bedst kommunikerer i sync med den
• du har lyst til at lære nyt
• du er et modent og ordentligt menneske, hvis moralske og etiske kompas er fint tunet

Vi tilbyder

• ikke, at du bliver politi m/k. Der er ikke megen krudt og kugler i Kommunikation og Udvikling • masser af varierende, udfordrende og lærerigt arbejde
• et job med tavshedspligt
• en arbejdsplads ud over det sædvanlige
• et miljø med store muligheder for udvikling og indsigt i strategisk ledelse
• kommunikationsfaglig ledelse, der tager ansvar og understøtter dig i din opgaveløsning og udvikling
• en struktureret indkørings – og oplæringsperiode tilpasset netop dig, og det du kommer med

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst.

Arbejdstiden er på 37 timer og stillingen ønskes besat med tiltræden 1. oktober 2018. Ansættelsesområdet er Sydøstjyllands Politi med tjenestested på Holmboes Allé 2-4, 8700 Horsens.

Det vil være en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Kontakt og ansøgning

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kommunikationschef Ulla Kaspersen på telefon 4024 5809.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV, samt anden relevant dokumentation ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, du navngiver dine dokukmenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund. Vi glæder os til at læse din ansøgning og se, hvad du kan.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 22. august 2018 og 2. samtaler den 24. august 2018. Da vi har brug for at du tiltræder den 1. oktober 2018, så kræver det, at du har besluttet dig og kan sige op inden den 1. september 2018.

Ansøgningsfrist: 20-08-2018

Sydøstjyllands Politi har blikket rettet ud mod verden og de behov for politibetjening, der er og måtte komme. Vores mål er at skabe tryghed ved at være professionelle og servicemindede i vores forebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse. Vi ved, at vi kommer længst, når det lykkedes at aktivere og arbejde sammen med borgerne.
Du kan læse mere om os på Politi.dk eller følge os på Twitter@SydOjylPoliti.

Søg jobbet her

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

 

 

Kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/kommunikation-job/sydoestjyllands-politi-kommunikationskonsulent-1
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...