Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2018

Digital designer

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Berlingske Media

Digital designer til Berlingske Media

Vi leder i Berlingske Media efter en digital designer til vores nyhedsprodukter og brands, som sammen med os vil være med til i endnu højere grad at sætte brugerne i fokus. Vores brands er i konstant digital udvikling og vi befinder os i en tid, hvor der mere end nogensinde før er brug for gode digitale publicister.

Vi søger en digital designer, der skal være med til at løfte den visuelle oplevelse på kort og lang sigt for Berlingske, BT, Weekendavisen og Radio 24syv.

Sådan forestiller vi os dig:

  • Du er naturligvis ekspert i Adobe Creative Suite, Sketch og inVision
  • Du har erfaring med prototyping, og gerne prototypeprogrammer som fx. Axure, UXPIN eller Adobe XD
  • Du har kendskab til basis CSS
  • Du er vant til at kommunikere med- og briefe front end udviklere mm.
  • Du arbejder kreativt og er digital til fingerspidserne
  • Du er detaljeorienteret og laver pixel-perfect design
  • Du har en veludviklet brandforståelse
  • Du arbejder responsivt og har erfaring med interaktionsdesign
  • Du har kendskab til designsystemer og forstår principperne bag atomic design
  • Du er god til at modtage og give feedback
  • Du arbejder selvstændigt og fungerer godt i et agilt udviklingsmiljø
  • Du kan håndtere mindre daglige driftsopgaver, samtidig med du løbende arbejder på større projekter
  • Du er eksplorativ i din tilgang og udarbejder flere løsningsforslag til samme problemstilling
  • Du er glad for at præsentere, og kan argumentere for dine valg og fravalg

Erfaring med animation / motion design er et plus … sådan ser vi dig, men ligesom i udviklingsarbejdet er vi meget åbne for at blive udfordret på vores forventninger til dig og til, hvordan opgaverne løses bedst.

Kort om jobbet:

Din kerneopgave er sammen med resten af teamet at designe løsninger, der lever op til vores forretningsmål med konstant fokus på brugeroplevelsen – og aldrig at gå på kompromis med kvalitet.

Vi arbejder med Scrum og bliver løbende mere agile i vores udviklingsprocesser. Du kommer til at arbejde sammen med et stærkt team af product managers, digitale designere, projektledere, udviklere samt interessenter fra hele koncernen.

Du vil både løse projekter internt og i samarbejde med eksterne bureauer.

Stillingen refererer til Digital Design Manager, Rikke Tange.

Hos os får du:

  • En attraktiv stilling i et af Danmarks største mediehuse.
  • En grundig introduktion, så du får de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.
  • Et stærkt team af professionelle og dedikerede kollegaer, hvor fællesskab, dynamik og sammenhold er nøgleord.
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedssikring.

Henvendelse:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Design Manager Rikke Tange på tlf. 2024 3744.

Ansøgning:

Send en motiveret ansøgning samt dit CV via linket her på siden, snarest eller senest den 15. september 2018.

Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen “Søg stillingen” nederst i stillingsannoncen.

Vi indkalder løbende til samtale.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 15. september 2018

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7464
Annonce
Henter jobs...