Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 september 2018

Redaktionschef

Ritzau Finans

Ritzau Finans søger redaktionschef:

Har du lederevner? Kan du udvikle et i forvejen godt redaktionelt produkt? Kan du selv bidrage til produktionen? Og kan du lide at det ofte går endog rigtig stærkt, så har du måske profilen til et attraktivt job som redaktionschef hos Ritzau Finans.

Ritzau Finans er Danmarks førende finansielle nyhedsbureau, der primært leverer kurspåvirkende nyheder til virksomheder og medier. Ritzau Finans er en afdeling i Ritzaus Bureau.

Ritzau Finans trækker på mere end 25 års erfaring som den finansielle sektors foretrukne nyhedsmedie, der leverer læserne de nyheder, som er afgørende for dem. Vi ved, hvad der er vigtigt – og hvad der ikke er.

Ritzau Finans har løbende udviklet produktet og forretningen, men vi søger nu en redaktionschef, som kan være med til at sætte endnu mere skub i den redaktionelle udvikling.

Vi har ikke sat dato på, hvornår du begynder i det nye job – men vi forventer, at det kan ske hurtigst muligt.

Er du interesseret i stillingen som redaktionschef for Ritzau Finans, forventer vi, at du har flg. kompetencer:

  • Du skal have gode lederegenskaber. Det er nødvendigt at kunne vise vejen med sikker hånd på en redaktion med 12 ambitiøse og dygtige journalister, studentermedhjælpere og en praktikant.
  • Du skal have kundeforståelse og evne at etablere en tæt kundekontrakt.
  • Du skal være visionær og kunne tænke nyt.
  • Du skal have et godt overblik og kunne træffe hurtige beslutninger i et ofte hektisk, men sjovt redaktionelt miljø.
  • Du skal have indsigt i dansk erhvervsliv og særligt de børsnoterede virksomheder. Det er også vigtigt, at du har viden og indblik i internationalt erhvervsliv.
  • Du skal have gode samarbejdsevner, fordi samarbejdet med både salgsafdelingen og andre redaktionelle afdelinger er afgørende for Ritzaus Bureau.

ARBEJDSOPGAVER:

  • Med reference til direktøren og nyhedschefen for Ritzau Finans får du ansvaret for den samlede redaktionelle produktion og for, at budgettet for afdeling holdes.
  • Udover at lede afdelingen skal du også deltage i den redaktionelle produktion. Derfor skal du være indstillet på både at skrive egne nyheder samt være nyhedsredaktør og dermed være med til at redigere journalisternes artikler.
  • Som redaktionschef skal du deltage i Ritzaus ledergruppe, hvor der er månedlige ledermøde og et årligt lederseminar.
  • Du vil få ansvaret for at implementere Ritzaus strategi på redaktionen – herunder arbejde målrettet med forskellige forandrings-KPI´er.

Ansøgning

Ansøgning sendes til direktør for Ritzau Finans og nyhedschef, Søren Funch, på mail: sfu@ritzau.dk

Deadline for ansøgninger er mandag den 17. september kl. 12.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til Søren Funch på 29 28 51 67 eller på mail: sfu@ritzau.dk

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7525
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...