Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 september 2018

PR- og kommunikations­medarbejder

Thorvaldsens Museum

PR- og kommunikationsmedarbejder til Thorvaldsens Museum

Er du en ambitiøs og erfaren PR- og kommunikationsmedarbejder? Vil du bidrage til at formidle udstillinger, aktiviteter og events, som har relevans og betydning for Københavns borgere og besøgende gennem PR, kommunikation og markedsføring? Så er denne stilling noget for dig.

PR- og kommunikationsmedarbejder til kunstdelen i Historie & Kunst, som udgøres af Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum.

Om stillingen

Vi søger en ambitiøs og erfaren PR- og kommunikationsmedarbejder, der kan løfte de to institutioners synlighed nationalt og internationalt. Du skal bidrage til at formidle udstillinger, aktiviteter og events, som har relevans og betydning for Københavns borgere og besøgende gennem PR, kommunikation og markedsføring.

Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum har markante positioner inden for hvert sit kunstneriske felt – fra klassisk guldalder i landets første museumsbygning til nyskabende og eksperimenterende samtidskunst i den tidligere Skt. Nikolaj kirke. Gennem en målrettet indsats skal du være med til at formidle udstillinger og aktiviteter samt synliggøre begge institutioners værdi og identitet som enestående attraktioner midt i København.

Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal er en del af organisationen Historie & Kunst, der også tæller Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv samt Storm20, og er ejet af Københavns Kommune.

Vi tilbyder

  • et inspirerende job i institutioner, der spiller en aktiv rolle for Københavns borgere samt for danske og internationale turister
  • samarbejde med lokale, nationale og internationale partnere om kommunikation af kunstneriske og kreative aktiviteter
  • et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for at lære nyt
  • et uformelt arbejdsmiljø i dynamiske organisationer, hvor alle samarbejder og bidrager til visioner og den daglige drift

Vi forventer, at du

  • har minimum to års dokumenteret erfaring med markedsføring og udvikling af publikumsrelationer inden for et professionelt kulturområde
  • har interesse for kunst og kultur
  • er stærk både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • kan formidle museets og kunsthallens aktiviteter til et både specialiseret og bredt publikum
  • er velbevandret i de gængse grafiske programmer
  • har solid erfaring med redaktion af hjemmesider og sociale medier

Vi forventer desuden, at du

  • evner at arbejde med stramme deadlines og med flere projekter samtidig
  • har sans for æstetik og et godt blik for grafiske løsninger
  • følger med i udviklingen inden for sociale medier, apps, services m.v.
  • er velreflekteret, konstruktiv samt kreativt og hurtigt tænkende
  • er fleksibel og kan tage ekstra fat op til en udstillingsåbning eller deadline

Arbejdsopgaver og mål

  • Du skal promovere kunsthallens og museets udstillinger og øvrige aktiviteter til pressen og offentligheden.
  • Du står for indhold og redaktion på de sociale medier – og skaber nye brugere.
  • Du opdaterer kunsthallens og museets hjemmesider – og skaber øget trafik.
  • Du udarbejder og udsender nyhedsbreve.
  • Du medvirker til at udvikle og arrangere events, arrangementer og aktiviteter.
  • Du sikrer kvalitet og kommunikation i alle publikumsområder.
  • Du kan løse opgaver på tværs i Historie & Kunst.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes Annette Johansen, museumsleder på Thorvaldsens Museum, på 4041 6690 eller Helene Nyborg Bay, kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal, 3023 2307.
Ansøgning vedlægges eksamensbeviser og anden relevant dokumentation af max. tre projekter med relevans for stillingen.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 18. september 2018

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7526
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...