Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 september 2018

Medarbejder til kommunikations­opgaver

Roskilde Kommune

Medarbejder til kommunikationsopgaver

Opgaven

Til vores affaldsteam søger vi en ny kollega, der kan drive vores kommunikationsopgaver og hjælpe med planlægning og projektledelse generelt på affaldsområdet. En væsentlig del af dine arbejdsopgaver skal handle om at gå proaktiv til kommunikationsopgaven som blandt andet er pressemeddelelser i dialog med kommunens øvrige kommunikationsfolk og eksterne samarbejdspartnere, men også at deltage i direkte borgerkontakt ved møder og arrangementer. Andre opgaver er brugerundersøgelser, opfølgning på leverancer fra eksterne konsulenter samt deltage ad hoc i drift af ordninger og projektstyring.

Vi har netop rullet en ny affaldsordning ud til kommunens borgere og kommunale institutioner – så en del af de fremadrettede opgaver kommer til at handle om at evaluere og følge op med fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser, kampagner og andre relevante kommunikationstiltag.

Muligheder

Du vil få en afvekslende hverdag, hvor du sammen med dine kolleger skal være med til at skabe og udvikle rammer og indhold for at sikre de mål som gælder for området. Der vil være dage på kontoret og dage med besøg hos borgere, leverandører og samarbejdspartnere samt borgerinformationsmøder på skæve tidspunkter. Derfor forventer vi blandt andet også, at du kan holde vores leverandører i kort snor og få de rigtige produkter til den aftalte tid og pris.

Vi kan tilbyde en godt fagligt og socialt miljø med erfarne og engagerede kollegaer, som gerne vil dele ud af deres viden på området og forventer gensidig sparring på de opgaver, der ligger i vores fælles opgaveportefølje.

Vi samarbejder og netværker også med kolleger, boligselskaber og lokale ildsjæle om sjove, inddragende og anderledes events i tråd med mål og visioner.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – vi tænker måske cand. techn. soc., teknisk designer eller cand. mag i kommunikation – men det er meget afgørende, at du er en god projektleder. Du skal være ansvarlig for vores indsats på de forskellige kommunikationsplatforme – og det er derfor vigtigt, at du kan udtrykke dig klart, præcist og korrekt på skrift. Vi forestiller os at du har minimum 3-5 års erhvervserfaring med kommunikation – samt at du gerne har erfaring med en kommunal hverdag og helst har arbejdet med kommunikation og planlægning på affaldsordninger i særdeleshed.

Hvem er vi?

Vi er et team på 10, inklusiv afsnitslederen, som arbejder med både planlægning og drift. Det betyder, at vi både udvikler, men vi er også ansvarlige for at tingene virker i praksis. Vi er en del af Veje og Grønne områder, som er en afdeling på ca. 40 medarbejder i direktørområdet By, Kultur og Miljø.

Ved siden af udvikling, planlægning og drift, så er vi også myndighed på affaldsområdet, hvor vi anviser, klassificerer og finder afsætning for affald fra både private og erhverv i samarbejde med relevante parter.

Vi lever af, at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og institutioner, og vi arbejder aktivt på at sikre en positiv dialog i det daglige.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen forhandles efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vil du vide mere, er du velkommen på Roskilde Kommunes hjemmeside www.roskilde.dk

Kontaktpersoner

Afsnitsleder: Jannik Lund Olsen – Tlf.: 5152 5520 – E-mail: jannikolsen@roskilde.dk

Affaldsplanlægger: Anette Sejersen – Tlf.: 4631 3788 – E-mail: anettesej@roskilde.dk

Ressource- og driftsmedarbejder: Anne Grusgaard Lund – Tlf.: 4631 3632 – E-mail: annegl@roskilde.dk

Ansøgningsfrist: 20. september 2018 kl. 12.

Vi holder samtaler den 27. og 28. september 2018 og forventer, at kunne ansætte en ny kollega med start 1. december 2018.

Online dato:
07-09-2018

Ansøgningsfrist:
20-09-2018 kl. 12:00

 

SØG STILLINGEN

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7522
Annonce
Annonce

DEN ANALOGE SYNTHESIZER

kursus
20 sepKøbenhavn

Kom godt i gang og lær nye muligheder

Læs mere
Henter jobs...