Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 september 2018

Special­konsulent

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER, KBH

Specialkonsulent

Specialkonsulent til international kommunikation og relationsopbygning
Vi søger en ny kollega til at styrke vores strategiske kommunikation og strukturere vores stakeholder-arbejde på det internationale område.

Vi har lagt en ny strategi for vores internationale kommunikations- og stakeholder-arbejde, som skal bringe instituttet tættere på vores vigtigste interessenter og målrette vores synlighed. Vi søger en fagligt stærk kollega til at understøtte arbejdet med at implementere strategien sammen med de ansatte i vores fire internationale afdelinger.

Du bliver en del af instituttets kommunikationsafdeling, som arbejder professionelt med rådgivning og implementering af målrettede kommunikationsaktiviteter til gavn for menneskerettighederne i Danmark og internationalt.

Institut for Menneskerettigheder er en uafhængig statsinstitution, der både har et mandat til at overvåge menneskerettighederne i Danmark og et mandat til at arbejde internationalt med at styrke menneskerettighedssystemer og -institutioner i andre lande.
Internationalt arbejder vi i krydsfeltet mellem regeringer, NGO’er og virksomheder. Det betyder, at vi skal målrette vores kommunikations- og stakeholderaktiviteter mod fx donorer, FN-organer, virksomheder og lokale partnere.

Du skal bl.a. stå for at udvikle planer for relationsopbygning med vores vigtigste stakeholders, målrette vores donorkommunikation og hjælpe til med at synliggøre vores ekspertise inden for tre prioriterede områder: Verdensmål og menneskerettigheder, ansvarlige virksomheder og sikkerhed og menneskerettigheder.

Stillingen er nyoprettet, og du vil komme til at supplere den nuværende kommunikationsrådgiver på det internationale område. Til denne stilling søger vi særligt efter en person med erfaring i public affairs og stakeholder-arbejde.
Vi forventer, at du er god til at styre tværfaglige processer og arbejde inddragende og resultatorienteret, og at du har interesse og flair for at forstå udenrigs- og udviklingspolitiske dagsordener.

Arbejdsopgaver

  • Du vil blandt andet komme til at:
  • Tilrettelægge og systematisere stakeholder-arbejdet på det internationale område
  • Være projektleder på div. kommunikationsindsatser
  • Rådgive instituttets ansatte og ledelse om kommunikation
  • Producere indhold til instituttets forskellige medieplatforme.

Kvalifikationer

Du har en kommunikationsfaglig eller anden akademisk baggrund og nogle års erfaring med strategisk kommunikation og public affairs-arbejde, gerne i international sammenhæng. Du skal kunne tænke kommunikationsindsatser på tværs af medier og være en stærk strategisk rådgiver. Du skal arbejde tæt sammen med kolleger på det internationale område. Vi forventer, at du har:

  • Gode strategiske kommunikationskompetencer
  • Erfaring med public affairs/stakeholder relations
  • Stærke samarbejds- og koordineringsevner
  • Projektlederevner
  • Gode formidlingsevner
  • Gode rådgiverkompetencer
  • Flydende i skriftligt og mundtligt engelsk og dansk, gerne også fransk (arbejdssproget er engelsk på det internationale område).

Kontakt

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kommunikationschef Esben Geist, esge@humanrights.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge. Arbejdspladsen er i København.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. september 2018, kl. 12.00. Vi planlægger at holde samtaler i uge 38 og 39. Send ansøgning ved at trykke på “Søg stillingen”.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7494
Annonce
Annonce

Freelancer med styr på karrieren

kursus
22 oktKøbenhavn

Brug fire uger på at finde ud af, hvordan du skaber overblik over dine opgaver og skaber dig en bæredygtig karriere.

Læs mere
Henter jobs...