Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 oktober 2018

Grafiker

Peak Consulting Group ApS, København

Grafiker med kommunikations- og marketingevner

Bliv en vigtig del af Peak Consulting Group

I Peak Consulting Group lever og ånder vi for at hjælpe vores kunder med at omsætte strategier og planer til handlinger og resultater.

Vi løser store, komplekse opgaver som projekt- og programledere, vi underviser og certificerer, driver faglige netværk, udarbejder publikationer og gennemfører undersøgelser og mange andre spændende faglige tiltag.

Vi har brug for dig til at sikre en konsistent høj kvalitet på tværs af online og trykte medier

Du får ansvaret for at sikre, at der er et konsistent grafisk udtryk på tværs af online- og offline-medier, og at Peaks visuelle identitet vedligeholdes og videreudvikles. Herunder at den grafiske profil anvendes af alle i Peak.

Du er kreativ og har et godt grafisk øje samtidig med, at du arbejder selvstændigt og struktureret.

Du er vant til at arbejde med stramme deadlines, og du leverer altid til tiden. Du vil få en selvstændig funktion, men hele tiden være i tæt samarbejde med de forskellige funktioner som kommunikation, konsulentsalg, kursussalg og rekruttering.

Du går ikke på kompromis med dårligt design

Det er vigtigt for os, at du forstår at udnytte de grafiske rammer fuldt ud, og at du kommer med dine proaktive og kreative løsninger, så hver enkelt opgave du laver, afspejler den professionelle og kvalitetsbevidste virksomhed vi er.

Du skal motiveres af at finde de små geniale ting, der løfter designet. Som person forventer vi, at du er imødekommende, serviceorienteret, detaljeorienteret og har et afslutter-gen.

Varieret jobindhold

Dine arbejdsopgaver vil være varierede og kan være:

  • Opsætte præsentationsmateriale, kursusmateriale, tilbud, artikler, brochurer, kataloger, skabeloner, vejledninger m.m.
  • Opsætte grafik og tekster til sociale medier.
  • Foretage opdatering af vores hjemmeside.
  • Opdatere skabeloner og vejledninger i Word og PowerPoint.
  • Medvirke i planlægningen af marketingaktiviteter,
    inkl. messestande/materialer.
  • Styre kontakten til og koordinering med grafiske underleverandører og samarbejdspartnere.

Dine forudsætninger for ansættelse

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet mediegrafiker, grafisk designer, mediedesigner eller lignende.
  • Har min. 5 års erfaring med tilsvarende arbejdsopgaver.
  • Har gode skriftlige formulerings- og korrekturevner på både dansk og engelsk.
  • Er vant til at arbejde i Adobe Creative Cloud (InDesign, Illustrator, Photoshop), Microsoft Office 365 (PowerPoint, Excel, Word).
  • Har erfaring med at udarbejde og poste på sociale medier og udnytte de muligheder, der ligger i medierne (LinkedIn, Facebook, m.m.).
  • Har erfaring med publicering af posts og hjemmesideredigering i CMS-værktøjer (WordPress).
  • Har erfaring med planlægning og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan navigere i et miljø med mange mennesker omkring dig, og hvor arbejdstempoet er højt med mange korte deadlines.

Vi er et ‘Great Place To Work’

Du bliver en del af en flad organisation, hvor der er plads til alle. Vi støtter op om hinanden og har altid tid til at dele en god vittighed, selvom vi har travlt.

Vi er ambitiøse og vil gerne være de bedste til det, vi laver. Fokus er på at skabe resultater for kunden.

Work-life-balance bliver praktiseret, da vi er af den overbevisning, at det gør os til bedre kolleger og en dygtigere samarbejdspartner.

Vi har mange sociale arrangementer; både de planlagte og dem som vi finder på undervejs. Det giver et super godt sammenhold på kryds og tværs af fagfunktioner og interesser.

Deadline 12. oktober 2018.

Send ansøgning og CV til: job@peakconsulting.dk. Skriv i emnefeltet: “Grafiker”.

Har du spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Britt Falk, rekrutteringsansvarlig, tlf. 53 78 00 93.

Læs mere om Peak på peakconsulting.dk.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/306668/grafiker-med-kommunikations-og-marketingevner
Annonce
Henter jobs...